Bunker af skodder, kapsler, tyggegummi og ispapir: - Vi har et problem

Gruppen REN Grenaa håber, at deagens event kan være en øjenåbner for byens borgere.
/

Skodder. Cigaretpakker. Kapsler. Flasker. Tyggegummi. Elastikker. Ispapir. I bunkevis.

Det var, hvad folkene i facebookgruppen ’REN Grenaa’ i dag, lørdag, kunne vise frem på torvet.

Siden april har de samlet affald i Grenaas gader og gemt det. Lørdag var så dagen, hvor det kunne blive lagt frem. Sorteret. I bunker. I rigelige mængder.

Skraldet var sorteret, så det blev ekstra tydeligt, hvor meget skrald, der kan samle sig. Her er krus. 
Kapsler og låg fylder godt. 
Cigaretpakker var der rigtig mange af. 

Det er ikke et kønt syn, og gruppen gerne ville give stof til eftertanke.

- Vi håber, det er en øjenåbner, når vi ser hvor mange skodder og så videre, vi har samlet. At det ligesom får dem til at tænke over, det var måske en ide at bruge de skraldespande, som er stillet op i vores by. Eller at de skal tage det i lommen og med hjem, siger Lisbeth Gitte, der er stifter af facebookgruppen REN Grenaa.

Lisbeth Gitte håber, at dagens arrangement kan være en øjenåbner og få folk til at bruge skraldespandene i stedet for at smide affaldet på jorden.

Håbet er, at folk ændrer adfærd.

- Vi vil bare gerne have, at folk er opmærksomme på, at vi har et problem, siger Lisbeth Gitte.

VIDEO: Her kan du se alt det, som REN Grenaa har samlet sammen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her