Inge-Lis kan ikke tåle Wi-Fi: - Jeg får kvalme og hjertebanken
Inge-Lis er flyttet på landet, fordi hun ikke kan tåle stråling fra mobiltelefoner. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der dog ikke nogen forskningsmæssig sammenhæng mellem mobilstråling og symptomer
Der er ingen trådløs router, og mobiltelefonen er erstattet af to fastnettelefoner. Én i køkkenet og én i stuen.
I 72-årige Inge-Lis Marchants hjem, omkring seks kilometer uden for Grenaa, er alting kablet. Hun kan nemlig ikke tåle stråling fra mobiltelefoner, Wi-Fi og andet trådløst udstyr.
- Hvis jeg bliver udsat for stråling, får jeg kvalme, hjertebanken, kriller på armene og ondt i ørerne. Det bliver kun værre og værre, hvis jeg ikke kommer ud af strålingen, siger Inge-Lis Marchant til TV2 ØSTJYLLAND.
Hun har siden 2008 været ramt af miljølidelsen Elektro Hyper Sensitivitet, forkortet EHS.
- Jeg var dårlig i to-tre måneder, inden jeg fandt ud af, hvor kilden kom fra. Det var en bekendt, der spurgte, om jeg havde kigget på mastedatabasen, og ganske rigtigt var der to 3G-mobilmaster omkring 375 meter fra vores hus, siger hun.
Strålingen fra mobilmasterne påvirkede Inge-Lis i så høj grad, at hun i flere uger flygtede ud i et sommerhus længere væk fra mobilmaster- og telefoner. Det betød dog samtidig, at hun blev afskærmet fra omverdenen, fordi hun ikke længere kunne være online.
- Da jeg hverken kunne bruge fastnettelefon eller internet, følte jeg mig meget alene, siger hun.
Til sidst blev livet for uudholdeligt, og sammen med sin mand - som ikke er el-overfølsom - tog hun en stor beslutning og flyttede på landet, hvor parret nu bor cirka to kilometer fra den nærmeste mobilmast.
Måleapparater og sølvtøj
Selvom Inge-Lis nu har et hus med marker til alle sider, er EHS'en stadig en stor del af hendes hverdag.
- Jeg har altid mine måleapparater med, når jeg er ude, så jeg kan se, hvor der er sikkert at være. Apparaterne kan måle højfrekvent stråling - altså alt der er trådløst, siger Inge-Lis Marchant.
Udover det uundværlige måleapparat har Inge-Lis også en bestemt form for tøj, som kan sikre hende mod strålingen og den efterfølgende utilpashed i form af kvalme, svimmelhed, træthed og rysten i kroppen.
- Når jeg skal ind til byen eller på golfbanen tager jeg tøj på, som skærmer mod den højfrekvente stråling, siger hun og viser det sølvgrå tøj frem.
Inge-Lis er klar over, at tøjet kan virke mærkeligt for folk, som ikke kender hende, men det tager hun ikke så tungt.
- Jeg har valgt ikke at spekulere på, hvad folk tænker om mig. Det fylder for meget, så jeg har valgt for lang tid siden at sige, at det må de sgu selv om. Folk må tro om mig hvad de vil, men det er sådan jeg lever mit liv, siger hun.
I nogle tilfælde stiller folk også tvivl ved, om det virkelig er strålingen, der gør hende syg, eller om det blot er noget, hun bilder sig ind. Hun er dog sikker i sin sag.
- Jeg ved, det er strålingen, der gør mig dårlig, for når jeg er væk fra strålingen, så får jeg det bedre. Og væk, det findes stadig i Danmark, siger hun.
EHS-forening får flere medlemmer
Inge-Lise fra Grenaa er ikke den eneste, der er overfølsom over for mobilsignaler. EHS Foreningen oplever for tiden stigende medlemstal og får mange henvendelser fra folk, der føler sig syge af elektronikken.
- Vi har fået en meget stor medlemstilgang - især i løbet af det seneste halve år. Da jeg blev formand for to år siden kom der et til to nye medlemmer om måneden, og nu kommer der et til to om dagen, siger Christina Funch Mellgren, der er formand i foreningen.
Hun fortæller, at foreningens rådgivere får omkring 2000 henvendelser om året.
EHS er ikke defineret af WHO som en selvstændig klinisk diagnose - altså som en sygdom - men som en række symptomer, der kan have rod i mange forskellige ting. I Danmark er EHS heller ikke anerkendt, så folk der føler, at de ikke kan tåle stråling, bliver typisk sendt mod psykiatrien.
- Hvis sundhedsstyrelsen og kommunerne ville åbne op for, at vi kunne få noget hjælp, ville folk kunne få gjort noget ved deres livssituation. Man kalder EHS for en funktionel lidelse, men det er det ikke, fordi vi ved, hvorfor vi bliver syge, siger Christina Funch Mellgren.
Foreningen arbejder for at få lidelsen anerkendt i højere grad, og samtidig har de stillet et borgerforslag, som skal sikre "indførelse af helbredssikre grænseværdier for stråling fra mobilmaster, mobiltelefoner, trådløst netværk og anden trådløs teknologi". Forslaget har i skrivende stund omkring 1100 underskrifter.
3 kategorier af EHS
Ikke alle EHS personer er elektrosensitive i samme grad. Det varierer fra person til person, og som elektrosensitiv kan man have ”gode” eller ”dårlige” perioder.
Man kan groft sagt opdele elektrosensitive personer i 3 kategorier.
- De let til moderat elektrosensitive
Der har en nogenlunde almindelig hverdag og arbejde, og i de fleste tilfælde også anvender de elektroniske medier.
- De moderat til svært elektrosensitive
Der er nødsagede til at foretage mange justeringer og tiltag for at få en hverdag til at fungere – hvoraf flertallet fortsat kan anvende elektroniske medier, men i mere begrænset omfang.
- De ekstremt elektrosensitive
Der er meget syge, uarbejdsdygtige, hjælpeløse i daglige gøremål, hjemløse m.v. og helt ude af stand til at opholde sig i nærheden af elektriske artikler - og naturligvis ikke er stand til at benytte elektroniske medier.
Kilde: EHS Foreningen
Savner mere forskning på området
EHS-foreningen har ikke som utopi at afskaffe alle mobilmaster og mobiltelefoner, men mener i stedet, at der bør være meget mere forskning på området. Christina Funch Mellgren mener nemlig ikke, at nok forskning viser, at mobilerne er sikre.
- Vores borgerforslag går faktisk ud på, at staten skal afsætte ressourcer til et uvildigt forskningsprojekt. Lige nu er der ingen, der sætter sig ind i, hvordan strålingen for eksempel påvirker børns helbred, siger Christina Funch Mellgren.
Hos Kræftens Bekæmpelse arbejder de også med konsekvenserne af stråling, men her mener de, at forskningen er fyldestgørende.
- Vi har ikke kunne vise, at der er nogle alvorlige konsekvenser ved at have en mobiltelefon. Vi har ikke kunne finde noget, der indikerer alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, siger Christoffer Johansen, der er forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse.
Læs også:
Han har samtidig en forklaring på, at der fra dansk side ikke bliver forsket mere i området.
- Forskningen er typisk drevet af fondsbevillinger, og det er ikke sådan noget man lige får. Det er svært at få midler, når de studier, man laver, bliver ved med at vise, at der ikke er nogen sammenhæng.
Sundhedsstyrelsen: Brug bare mobilen
Sundhedsstyrelsens Strålebeskyttelsesenhed (SIS) afviser også, at stråling fra mobiltelefoner- og maste udgør en risiko for mennesker.
- Med den viden vi har i dag på det her område, er der ikke noget der viser, at der er risiko for befolkningen i forhold til mobiltelefoner og mobilmaster. Der er ingen grund til bekymring, med den viden vi har i dag, siger Mette Øhlenschlæger, der er enhedschef for Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen. Hun fortsætter:
- I de anbefalinger vi har stillet til rådighed for befolkningen på vores hjemmeside, ligger vi tæt op ad lande, vi normalt sammenligner os med; de øvrige nordiske lande, Holland, Belgien og så videre.
Samtidig mener hun dog, at man bør forske videre i mobilstrålingens konsekvenser.
- Man kan altid blive klogere, og man skal fortsat forske i stråling fra mobiltelefoner. Det er et forholdsvis nyt område, og der kommer stadig nye teknologiske udviklinger på området, siger hun.
På trods af, at det ikke er påvist, at mobilstråling er farligt, anbefaler Sundhedsstyrelsen, ud fra et forsigtighedsprincip, en række forholdsregler.
Sundhedsstyrelsen forsigtighedsprincipper
- Brug headset eller håndfri funktion med øresnegl ved samtale, eller brug højtalerfunktionen
- Brug så vidt muligt SMS i stedet for samtale
- Begræns varigheden af samtaler
- Sov ikke med telefonen tæt ved hovedet
- Begræns samtaler under dårlige sende/modtageforhold (kan ses på displayet) og i transportmidler
- Dæk ikke telefonen til med sølvpapir, anti-strålingscovers eller lignende
- Sammenlign telefoners SAR-værdi. Lavere SAR-værdi medfører lavere eksponering
Vigtigt at tage hånd om sygdom
Selvom forskningen, ifølge Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, ikke viser en sammenhæng mellem symptomer, sygdom og mobilstråling, mener begge parter, at man bør tage folk med EHS, som Inge-Lis og Christina Funch Mellgren, alvorligt.
- De her folk føler sig jo syge, og det er man selvfølgelig nødt til at tage alvorligt, siger Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse.
- Sundhedsstyrelsen anerkender fuldt ud, at de her mennesker er syge og alvorligt syge, men vi må holde fast i, at forskningen ikke har påvist en sammenhæng mellem symptomerne og udsættelse for Wi-Fi eller mobilsignal, siger Mette Øhlenschlæger fra Sundhedsstyrelsen.
De argumenter preller dog af på Christina Funch Mellgren fra EHS-foreningen.
- Danmark vil gerne se sig selv som et foregangsland, og nu vi er teknologisk førende kan vi ligeså godt være det på en fornuftig og sikker måde, siger hun og fortsætter:
- Der er et eller andet galt, fordi folk bliver jo syge af det her, så der er noget, der ikke hænger sammen.
Ingelis har en bøn inden 5G rammer
Tilbage i det strålingsfrie hus på Djursland er Inge-Lis Marchant frustreret. Hun mener, at myndighederne ikke tager problemet seriøst.
- Sundhedsstyrelsen har jeg ikke meget tilovers for. Det tog også 40 år, før man fandt ud af, at tobak var farligt, siger hun.
Hun tror ikke på, at man helt kan stoppe udviklingen, men mener alligevel, at man kan gøre noget for folk med EHS.
- Vi ved godt, at vi ikke kan stoppe det, men lad os få nogle pletter på jorden, hvor der er fredeligt og strålingsfrit.
Sådan et sted er der i West Virginia i USA. Her ligger Green Bank, som er et stort område, hvor mobil, Wi-Fi og andet stråling er helt bandlyst. Og sådan et område kan være en mulighed for den 72-årige kvinde, når det nye internet kommer til landet.
- Når 5G kommer, må jeg simpelthen flytte til udlandet. Jeg vil sgu gerne blive boende herude, men hvis 5G kommer ud til alle, som regeringen siger, er der ikke længere noget sted at være, siger Inge-Lis.
Først og fremmest vil hun dog gerne have, at folk med EHS bliver anerkendt i sundhedssystemet.
- Jeg vil gerne have at de accepterer, at det er på linje med andre kroniske sygdomme, som fx diabetes. Først når man kan acceptere det, kan man gøre noget, siger Inge-Lis Marchant.