Knips, knips, knips: 71-årige Inger har taget over 100.000 billeder af sin by
Et utrætteligt sind og kærlighed til hjemstavnen har været drivkraften bag Inger Kjærs fotoarbejde.
- Jeg elsker Grenaa, og jeg elsker at gå og udforske. Der er altid noget bagved, som er spændende.
Ordene tilhører Inger Kjær - kvinden med kameraet. En fotograferende enmandshær, der dokumenterer livet i Grenaa. Mest, når det går godt.
- Huller i vejen interesserer mig ikke. Det lader jeg andre om, siger hun.
Jeg skulle have mødtes med hende før corona, men nu er det endelig blevet tid. Som forberedelse har jeg bedt Inger Kjær om at udvælge 60-70 billeder.
Eksempler på de steder i Grenaa og omegn, som hun har foreviget.
Umiddelbart et let job, når man som Inger Kjær har taget over 100.000 billeder siden 1980'erne.
Af steder. Af biler, lastbiler, mennesker, bygninger, mad, detaljer, flere detaljer, postkort og alt mellem himmel og hav.
Hun har taget et USB-stik med, og vi slår os ned på Café Grenaa. Det er afslutningen på en gåtur rundt i byen, og efter et par timer er jeg blevet lidt ør. Og kaffetørstig.
Inger Kjær er mere frisk. Ind og ud af butikker. Frem med kameraet og snakketøjet.
Tøjbutikken Olrik. Nye Sko, som snart lukker, Mermaid Music, og i kælderen på Mundgodt. Det er egentlig gårdhaven, hun vil vise mig, men vi ender nede i den gamle bankboks, som er blevet til et herreværelse under restauranten.
- Se. Det her skilt så jeg ikke sidst, jeg var her. Det er det, som er fantastisk ved at komme igen og opdage nyt, siger Inger Kjær.
Men jeg er altså træt nu, og jeg skal have overført billederne, inden jeg skal hjem og redigere.
Når jeg filmer, er det en evig afvejning af, hvornår den næste gode replik kommer, den rette vinkel, og hvornår man har for meget materiale med hjem.
Jeg får alt for meget materiale med hjem, men det er anden sag.
Vi sidder ved Café Grenaa, og jeg forventer at få de 60-70 billeder, som vi har aftalt.
Først får jeg billeder fra dagens gåtur. I en sidebemærkning skal det siges, at vi også havde snakket om at besøge fabrikken HSM Industri A/S på havnen i Grenaa.
Inger Kjær elsker nemlig fabrikker. Og lastbiler. Hun tager mange billeder af lastbiler. Hendes far og bror var i lastbilsbranchen, og hendes mand er automekaniker.
- Jeg tager også billeder af, hvordan bilerne ser ud i 2020. Det bliver spændende en gang for eftertiden at se det, forklarer hun mig.
Nå, men vores gåtur centrerer sig om bymidten i dag.
- For jeg elsker simpelthen Grenaa. Da jeg begyndte at fotografere i 1980'erne var der meget snak om, at der ikke skete noget her. Det kunne jeg ikke have. Det passer ikke, tænkte jeg. Og så begyndte jeg først med et videokamera og senere med fotografiapparater at dokumentere byen, siger Inger Kjær.
Mens vi går rundt, studser jeg godt over, at hun tager mange billeder.
Jeg har en mikrofon på hende hele vejen, og lyden af et kamera, som gør klar til at blitze, er konstant i høretelefonerne.
Alligevel bliver jeg overrasket.
221 billeder fra en to timers gåtur!
Samtidig når Inger Kjær at snakke med alle på sin vej. Der er ikke dem, hun ikke kender. Morten fra Mopkok fanger hun i restaurantens garager, og på vej over et fodgængerfelt falder hun i snak med en fra Radio Djursland.
På det tidspunkt kan jeg ikke længere huske navne, men jeg er imponeret. Imponeret over hendes ildhu, viden om Grenaa og sin naturlighed. Hun vader bogstaveligt talt ind og ud, og folk accepter det. Hun gør ting, som ingen andre kan, fordi hun er Inger. Og alle kender hende.
Som da hun viser mig mellemgangen og snakker om, hvordan passagen nu endelig får sit nye forløb og bliver gjort i stand.
Imens falder hun i snak med en beboers veninde, som blot lige passer huset, men det forhindrer ikke Inger Kjær i at snakke og fotografere samtidig.
- Jeg falder nemt i snak med folk. Ældre og som unge. Jeg snakker godt med folk i alle aldre, siger Inger Kjær.
Nu har jeg fundet mappen frem. '4. juni billeder til Thomas'. Her er de. De 60-70 billeder, som skal hjælpe mig med at forstå Ingers arbejde med kameraet.
Men der er lidt flere billeder. Faktisk mange flere. Selv med en hurtig computer tager det lidt tid.
Inger Kjær, Grenaas hoffotograf, har udvalgt 1.221 billeder til mig. 1.221 billeder fra her, der og alle vegne i Grenaa.
Jeg reagerer ikke i første omgang. Nu skal de blot over min computer.
Først senere slår det mig, at det er lige, som det skal være. Mængden alene siger noget om Inger Kjærs kvalitet. Professionelle fotografer arbejder med væsentligt færre motiver.
Inger Kjær tager også gode motiver. Men det er dokumentationen og omfanget af den, som er imponerende.
Hun suser rundt på sin scooter og tager billeder flere dage om ugen.
Dagen efter min gåtur med hende, er hun der igen. Indvielse af en ny restaurant i den gamle grillbar. To dage efter er det storkene, der skulle dokumenteres. Dem, som mistede deres unger ved Enslev.
Hos Egnsarkivet i Grenaa er de også taknemmelige for Inger Kjærs ihærdighed.
- Det er værdifuld samtidsdokumentation. Livet er ikke kun jubilæer og indvielser, men også hverdagens små forandringer i byen. Vi har ikke selv mulighed for at komme ud og dække det, så Inger Kjærs billeder er guld værd, siger Nina Bønløkke Adamsen, der er daglig leder af egnsarkivet.
71 år. På sin scooter, med sin dametaske og kamera. I gang med at lave det, som hun elsker.
Inger Kjær fra Grenaa er imponerende. Og svær at følge efter med et kamera.
Men hendes kamera skaber historie og bevarer lokalhistorien til eftertiden.
