250 unge sprang i vandet til 'havearbejde til havs'
En lærer fra Egmont Højskolen fik en god idé til, hvordan hans elever kunne koble teori med praksis. Altsammen til gavn for biodiversiteten og livet under havoverfladen.
"Hvad kan jeg egentlig selv gøre for at gøre noget godt for verden? Der er så meget snak om klimaforandringer og havet, som har det hårdt."
Sådan havde Søren Bojer Kristensen gået og tænkt igennem noget tid, og svaret på det spørgsmål kom til ham en dag, da han var på undervandsjagt med en bekendt.
- Jeg begyndte at interessere mig for ålegræs, som vokser på havbunden. Det er hjem og ofte tilflugts- og gemmested for masser af dyr som rejer, krebs og mindre fisk, så det er vigtigt, at der er masser af det, siger Søren Bojer Kristensen.
Han er lærer på Egmont Højskolen i Hou, hvor friluftsliv prioriteres højt, og derfor var det oplagt at kombinere hans interesse for havet med undervisningen på højskolen.
Derfor var 200 højskoleelever sammen med 50 elever fra Hou Maritime Efterskole i går i fuld gang med våddragter, snorkeludstyr og kajakker, hvorfra de plantede ålegræs på havbunden ud for Hou.
Til gavn for biodiversiteten og deres egen læring som højskoleelever og mennesker.
- Vi vil jo altid gerne koble undervisningen med noget praktisk, og eleverne skal kunne binde det her sammen med noget, de eksempelvis hører i medierne. Hvad er det lige, der sker med vores planet? Hvad er det, politikerne snakker om ovre på Christiansborg? Hvad betyder landbrugets udledning for klimaet? Jamen, det kan de faktisk se med deres egne øjne lige nede under havoverfladen, forklarer Søren Bojer Kristensen.
- Det bliver håndgribeligt på en helt anden måde, når man pludselig selv en involveret, og det føles godt, at man faktisk gør en forskel igennem det her arbejde.
- Det er fedt at kunne gøre en forskel og have det sjovt med det. Og ja - så er vejret også med det, så jeg nyder det virkelig, sagde én af eleverne, Anders Brogaard Larsen, mens arbejdet stod på i det våde element.
Ålegræs
Ålegræs vokser i sandet på havbunden i kystnære vande.
Planten består af en grenet jordstængel, hvorfra smalle, grønne blade vokser op i vandet.
Bladene kan blive op til 120 cm lange.
Ålegræsbed er hjemsted for et rigt dyreliv med blandt andet krabber, snegle, muslinger og fisk, og de fungerer også som et vigtigt opvækstområde for fiskeyngel.
Ålegræs er samtidig føde for mange af havets fugle såsom svaner, pibeænder og gråænder.
Det bidrager dermed på flere måder til at fremme kystområdernes biodiversitet. Hvis ålegræsset forsvinder, har det store konsekvenser for områdets dyreliv.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening.
Ikke for langt ud - ikke for tæt på land
Søren Bojer Kristensen har været i dialog med biologer fra organisationen Kysthjælperne, der hører under Danmarks Sportsfiskerforbund, op til arbejdsdagen i vandet.
Han havde brug for at sikre sig, hvordan det hele skulle gribes an, og hvordan man i det hele taget skaffer en stor mængde ålegræs.
Blandt andet fandt han ud af, at græsset ikke skal så langt ud, at sollyset ikke trænger igennem til dem, men det skal heller ikke være så langt inde, at bølgerne hiver det i stykker.
- Jeg lærte, at det højst skal ud på omkring fire meters dybde, hvor det vokser rigtig fint i sandet på havbunden. Når det har optimale betingelser, spreder det sig ligesom almindeligt græs på land eller hindbærbuske, der formerer sig ved rodskydning, så efter to-tre år har man faktisk et helt bed af græs på havbunden, siger Søren Bojer Kristensen.
Tidligere var ålegræs langt mere udbredt i de danske have, end det er i dag. Udbredelsen af ålegræs har været undersøgt siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor man kunne dokumentere ålegræs helt ned til 17 meters dybde.
I dag kan man kun ganske få steder finde ålegræs ud til cirka 10 meters dybde, men for det meste er det slut allerede på omkring fem til seks meters dybde.
