Odder Håndbold henter to nye forstærkninger

Odders 1. divisionsmandskab i herrehåndbold opruster ganske kraftigt

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I Odder Håndbold har herreholdet store ambitioner før næste sæson i 1. division. Vejen til at indfri de ambitioner går blandt andet igennem det rigtige spillermateriale, og det har klubben nu taget et skridt hen imod.

Talentfulde Frederik Thøgersen, der i sine ungdomsår har spillet i Odder, vender hjem.

- At det er lykkedes os at hente Frederik, gør mig helt vildt stolt. Vi har en målsætning og en ambition om, at vores trup skal bære et bræg af de lokale talenter, vi har her i byen og området. Og det er Frederik en perfekt garant for. Selvfølgelig udover at han er virkelig dygtig til at spille håndbold, siger sportschef Lars Borg i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Randers HH henter islandsk bomber

Det er også lykkedes at hente lidt mere rutine til klubben. Den kommer i form af alsidige Jonas Corneliussen, der kan spille både fløj og back.

Klubben drømmer om, at han skal spille en stor rolle på mandskabet.

- Først og fremmest vil jeg sige, at det jo er en rolle, man gør sig fortjent til. Men det er klart, at det er da en af grundene til, at jeg valgte at skifte til Odder. For at få en større rolle, end jeg har haft de seneste par år. Jeg synes selv, at jeg har fået en del erfaring og hår på brystet, så jeg kan påtage mig noget mere ansvar både på og uden for banen, siger Jonas Corneliussen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her