Efter sag i Mols Bjerge - GPS-halsbånd og droner kan forhindre flere udsultede dyr
To af regeringens ministre har på et samråd i dag redegjort for, hvordan de vil undgå flere lidende dyr på statens arealer.
Droneovervågning, sporbar øremærkning og en pointscore, der giver et overblik over, hvor meget dyrene taber sig.
Det kan være med til at sikre, at dyr ikke lider i de kommende naturnationalparker, hvor græssende kvæg efter planen bliver indsat som naturpleje med begrænset kontakt til mennesker – og i udgangspunktet uden adgang til andet foder, end det de selv kan finde i området.
Det har miljøminister Lea Wermelin (S) og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S) meddelt på et samråd om dyrevelfærd onsdag eftermiddag, som TV2 ØSTJYLLAND følger.
- Jeg vil ikke acceptere, at der bliver gået på kompromis med dyrevelfærden, understregede Lea Wermelin på samrådet.
Miljø– og Fødevareudvalget har kaldt ministrene i samråd efter sagen om udsultede kreaturer på statens arealer i Mols Bjerge.
Kreaturerne gik frit i en stor indhegning for at pleje naturen, og Naturstyrelsen er nu sigtet for brud på dyrevelfærdsloven.
Alternative metoder kan komme i brug
I et lovforslag, som netop er i høring, lægger regeringen op til, at miljøministeriet kan dispensere de kommende naturnationalparker for nogle af reglerne i dyrevelfærdsloven, der blandt andet handler om de løbende tilsyn, der skal føres med dyrene.
Et forslag, der har skabt frygt for, om dyrene bliver overladt til sig selv og risikerer at dø af sult, og som dagens samråd skal ses i lyset af.
Men på dagens samråd har miljøminister Lea Wermelin understreget endnu engang, at det ikke vil blive accepteret, at dyr lider. Lovforslaget skal derfor, ifølge ministeren, ikke ses som en lempelse.
Det skal tværtimod gøre det lettere at håndtere dyrene, da der også lægges op til at supplere med alternative metoder. Metoder, som Naturstyrelsen vil undersøge perspektiverne i, oplyser Lea Wermelin.
- Det kan eksempelvis være GPS-halsbånd og intelligente øremærker, der gør det muligt at følge dyrenes bevægelsesmønstre, aktivitetsniveau og nøjagtige placering i landskabet, sagde hun på samrådet.
Ifølge ministeren vil Naturstyrelsen i samarbejde med Fødevarestyrelsen, eksperter og interessenter udarbejde et forsknings– og erfaringsbaseret overvågningssystem til bedømmelse af dyrenes sundhedstilstand – den såkaldte ’huldscore’.
Der vil blandt andet også blive udarbejdet en beredskabsplan til håndtering af dyrene i særligt kritiske situationer.
Dyr i hegn skal passes
Flere partier har forud for samrådet krævet ministrenes garanti for, at naturplejekvæg ikke kommer til at lide eller sulte ihjel.
For Venstres Erling Bonnesen er det springende punkt, at dyrene, der bliver en del af naturnationalparkerne, fortsat går i en indhegning.
Han mener derfor ikke, at man kan betragte dem som vilde dyr, der udelukkende kan klare sig selv.
Læs også:
Han kalder sagen fra Mols Bjerge ’en ren tilståelsessag’.
- Der er noget, der skal følges op på, så det ikke sker igen, sagde han på samrådet.
- Det er fint med rewilding, men det skal jo være sådan, at dyrene behandles ordentligt, fortsatte Erlings Bonnesen (V).
I sagen med Mols Bjerge har Østjyllands Politi på baggrund af en dyrlægerapport og en politianmeldelse den 13. april rejst sigtelse mod Naturstyrelsen.
Der er endnu ikke rejst tiltale.
Miljøminister Lea Wermelin blev bekendt med sagen den 7. marts 2021, har hun oplyst på dagens samråd.
Sagen har skabt røre, fordi der lægges op til, at græssende kreaturer bliver en del af de kommende naturnationalparker.
Blandt andet den i Fussingø vest for Randers.
Den planlagte naturnationalpark ved Fussingø får et areal på 800 hektar bestående af Indskovene, markerne omkring Fussingø og så Fussing Sø.
Efter planen skal projektet indvies i 2022.
Der skal med tiden etableres i alt 15 naturnationalparker i Danmark.
