I dag åbner storcentrene - sådan kan det lade sig gøre

Mandag genåbner stormagasiner og indkøbscentre efter knap to måneders nedlukning. For at det kan lade sig gøre, skal centrene følger en lang række restriktioner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Mandag kan storcentre landet over atter åbne for handlende. Her er det et arkivfoto fra Bruuns Galleri i Aarhus, som altså også kan genåbne helt efter næsten to måneders nedlukning. Foto: Flemming Krogh - Ritzau Scanpix

Mandag er det blandt andet blevet storcentrene og resten af detailhandlens tur til at genåbne landet over, efter Folketingets partier valgte at tage det med i fase 2 af genåbningen.

Men mulig smittespredning skal holdes nede, og derfor kommer åbningen også med en lang række restriktioner.

Blandt andet er der fokus på at undgå kødannelse, imens butikkerne også bør sørge for at holde god håndhygiejne og indrette sig, så der er afstand mellem kunder og personale.

Her er retningslinjerne

* Centre og magasiner skal sørge for, at der er mindst fire kvadratmeter per person og to meters afstand mellem kunder.

* Indretningen skal være sådan, at man undgår flaskehalse og sammenstimlen. Kø- og slagtilbud skal undgås.

* Er der mulighed for at lave selvbetjeningsløsninger, anbefales dette.

* Der skal sikres grundig rengøring og desinfektion af eksempelvis kasseapparater eller andre kontaktflader.

* Fællesarealer som legesteder og loungeområder skal holdes lukket for ophold.

* I det omfang, det er muligt, kan det overvejes at lave skilte med maksimalt antal kunder. Man kan også opsætte fysiske barrierer mellem kunder og personale.

* Alle medarbejdere skal overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer om god hygiejne.

* Det anbefales at instruere leverandører af varer i forebyggelse af smitte. 

 

Kilder: Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet. /Ritzau/

Udmelding skabte stor glæde

Og det har været en længe ventet åbning for mange, siden nedlukningen fandt sted for snart to måneder siden.

- Min reaktion er kæmpe jubel. Vi er meget klar, og vi glæder os simpelthen så meget, sagde centerdirektør for Bytorv Horsens, Anette Vestergaard, i sidste uge.

Der har været mennesketomt i de østjyske storcentre som her i Randers Storcenter, men fra mandag kan butikkerne atter åbne. / Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Også hos Aarhus Cityforening var man glade.

- Det er en super god udmelding, og der er ingen tvivl om, at det har vi ventet på, sagde direktør i Aarhus Cityforening, Claus Bech, i onsdag aften.

Han fortalte også, at storcentrene spiller en stor rolle for butikslivet i Aarhus.

- Det er helhedsoplevelsen, der gør at byen lever, og at folk kommer i højere grad, end vi har oplevet den seneste tid.

I første fase af genåbningen af samfundet blev daginstitutioner, skolen for de yngste elever og liberale erhverv som frisører og tatovører åbnet i april. I sidste uge blev der så givet grønt lys til blandt andet professionel idræt uden tilskuere, og i dag, mandag, er turen kommet til stormagasiner og indkøbscentre.

Mens anden fase af genåbningen altså er i fuld gang, følger fase 3 i juni og fase 4 i august.

Herunder kan du få overblikket over de forskellige faser i genåbningen.

Her er faserne i genåbningen af samfundet

Her kan du få et overblik over de forskellige trin i genåbningen:

 

- Fase 2

Disse måtte åbne 7. maj:

* Professionel idræt uden tilskuere.

* Idræts- og foreningsliv.

* Zoologiske anlæg, hvor gæsterne er i bil.

 

Disse kan åbne fra 11. maj:

* Storcentre og hele detailhandlen.

 

Disse kan åbne fra 18. maj:

* Restauranter og caféer. 

* Eleverne i 6.-10. klasse. 

* Efterskoler.

* Folkekirken og trossamfund.

* Ind- og udlån på biblioteker.

 

- Fase 3 (træder i kraft 8. juni): 

* Forbuddet mod forsamlinger hæves fra 10 til et endnu ikke fastlagt loft på mellem 30 og 50. Præcist hvor grænsen skal gå, vurderes ud fra udviklingen af smitte i samfundet.

Desuden åbnes:

* Museer, teatre, kunsthaller, biografer og akvarier.

* Udendørs forlystelsesparker.

* Zoologiske haver og botaniske anlæg.

* Sommeraktiviteter for børn og unge.

* Højskoler.

* Indendørs idræts- og foreningsliv (eksempelvis aftenskoler).

* Dele af den offentlige sektor, der er særligt udsat for sagspukler.

* Voksenuddannelse målrettet ledige samt sprogcentre.

 

- Fase 4 (træder i kraft i begyndelsen af august):

* Gymnasier og videregående uddannelser.

* Diskoteker, spillesteder og nattelivet i øvrigt.

* Fitnesscentre, indendørs badelande, svømmehaller og indendørs legelande.

* Forbuddet mod arrangementer med flere end 500 personer fastholdes som minimum indtil 31. august.

 

Kilde: Regeringen. 

/Ritzau/

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her