Langsom lov: - Alle kan se, det er farligt

Gennem flere år har sygeplejersker og andet sundhedspersonale efterspurgt mulighed for anonymisering i patientjournaler. 

Og i 2021 blev journaliserningsloven da også ændret, men alligevel er der ikke sket noget endnu, og Danske Regioners prognose er, at de skal bruge indtil 2024 på at implementere den.

Men hos Dansk Sygeplejeråd (DSR) forstår de ikke, hvordan det kan tage så lang tid. 

- Når nu vi kan rejse til månen, burde det ikke være så svært, siger Henrik Ørskov Larsen, der er fællestillidsrepræsentant for retspsykiatrien i Horsens.

Han frygter, at flere kolleger udsættes for chikane eller overfald eller siger op og forlader faget, inden loven implementeres.

Det samme siger DSR's kredsformand i Midtjylland, Anja Laursen.

- Alle kan jo se, at det kan være farligt for personalet. Det er både et landsdækkende og en tværfaglig udfordring, siger Anja Laursen.

- Vi synes, at det går alt for langsomt. 2024 er for langt ude i fremtiden, og der forventer man jo kun at have pseudonymisering klar, ikke mulighed for anonymisering. Men jeg ved ikke, hvordan det teknisk og praktisk skal vurderes, hvem der ikke må få adgang med indførsel af pseudonymisering.

Ifølge Anja Laursen bør den enkelte ansatte selv kunne bestemme, hvordan og om de vil anonymiseres. Hun mener, at det er alt for sent først at vurdere, hvilke patienters journal der skal kunne anonymiseres, når patienten eksempelvis har opført sig truende. Det er det, der lige nu er lagt op til. 

- Det er alt for sent og farligt. For hvornår er man truende, hvor meget skal der til, hvor meget skal man tåle? Vi reagerer jo som mennesker forskelligt, siger kredsformanden. 

Ødelægger tilliden

Et af argumenter mod anonymiseringen er, at tilliden mellem patienter og sundhedsansatte kan forsvinde, men det tror hverken Henrik Ørskov Larsen eller DSRs Anja Laursen. 

- Hvis man går ind på et givent psykiatrisk sengeafsnit, går personalet rundt med fornavn eller initialer, og det påvirker jo ikke tilliden på afdelingen, siger Henrik Ørskov Larsen.

Han mener ikke, at det kan være rimeligt, at sundhedsansatte skal tage særlige forbehold om at anonymisere sig selv udenfor jobbet på grund af sin stilling.

- Den allerbedste løsning er, at den enkelte personale kan bestemme selv. Den enkleste løsning er at gøre det ens for alle, siger Henrik Ørskov Larsen.

Retspsykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital har for nylig fået et påbud af Arbejdstilsynet og dertilhørende høringssvar fra medarbejdere på afdelingen. Heraf fremgår det blandt andet, at en ansat sågar overvejer at købe et nyt efternavn til at bruge i arbejdssammenhæng. 

Gennemsigtighed sammen med tryghed

Danske Regioner har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men henviser til en pressemeddelelse fra 2022.

- Der har desværre været alvorlige episoder, hvor patienter har søgt identitetsoplysninger om ansatte og opsøgt dem udenfor arbejdstiden på medarbejdernes private adresser. Den slags giver naturligvis utryghed, siger regionernes næstformand, Stephanie Lose (V) i pressemeddelelsen.

I dag har alle patienter elektronisk adgang til deres helbredsoplysninger og navnene på de medarbejdere, der har behandlet dem på sundhed.dk.

- I beslutningsprocessen har vi skullet tage flere hensyn. På den ene side ønsker vi mest mulig åbenhed og gennemsigtighed for borgerne, og på den anden side vil vi skabe tryghed for medarbejderne og undgå risikoen for, at de udsættes for trusler og vold. Vi har haft flere modeller i spil, og jeg synes, at vi har fundet en fin balance med dén model, som vi nu har valgt, siger Stephanie Lose.