Overblik: Sådan fungerer det nye coronapas

Appen vil kunne benyttes til at dokumentere et gyldigt coronapas i både Danmark og ved rejser i EU.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Sådan ser den nye app ud. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Klokken 12.15  præsenteres et nyt digitalt coronapas på et pressemøde i Københavns Lufthavn, som vil kunne benyttes i både Danmark og ved rejser i EU.

Du behøver dog ikke vente på pressemødet. Allerede nu kan app'en nemlig downloades. 

App'en hedder "Coronapas" og kan findes i både Apples App Store og Googles Play Butik.  

Men hvordan fungerer det? Og hvordan adskiller passet sig fra det, som vi hidtil har brugt? 

Det får du her et overblik over: 

Sådan bruger du det nye coronapas

  • Du logger ind i appen med NemID.
  • Coronapas henter automatisk data fra Den Danske Mikrobiologidatabase og Det Danske Vaccinationsregister, der leverer test- og vaccinationsinformation.
  • Du får vist et gyldigt coronapas med en grøn farve og en QR-kode, hvis du er vaccineret, testet negativ inden for de seneste 72 timer, eller er immun efter smitte med covid-19.
  • Dine data er sikret, for appen deler ikke information med andre om negativ test, vaccination eller immunitet .
  • Du kan opleve, at kontrollører eller andre brugere af appen scanner din QR-kode. Det gør de for at sikre, at dit coronapas er gyldigt.
  • Appen registrerer ikke yderligere information om dig og baserer sig udelukkende på data, der i dag fremgår i de centrale sundhedsdatabaser.
  • Når du skal ud at rejse, skal du vælge en særlig visning af dit coronapas: Udlandsrejse. Her kan kontrolløren se flere detaljer for, hvorfor dit coronapas er gyldigt – dvs. om du er testet negativ, er vaccineret eller er immun efter smitte med COVID-19.

Kilde: Sundhedsministeriet.

Kan bruges på tre måder

Prisen for udviklingen af selve passet lyder på 22 millioner kroner, har finansminister Nicolai Wammen (S) tidligere udtalt. Den samlede pris anslås at blive omkring 50 millioner kroner.

Det har tidligere været en diskussion, om passet vil ende med de facto at tvinge folk til at blive vaccineret, fordi de ellers vil være afskåret fra at deltage i en lang række aktiviteter.

Det nye digitale coronapas, som bliver præsenteret kort efter klokken 12.00 fredag. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Men det er ikke tilfældet, lød det fra Wammen i marts.

- Tanken er, at man kan bruge passet på tre måder: Hvis man har haft corona, hvis man er vaccineret, eller hvis man er blevet testet.

- Så det er ikke sådan, at man skal være vaccineret for at få glæde af passet, sagde han blandt andet.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her