Regeringen opfordrer til at aflyse julefrokosten i firmaet

På grund af høje smittetal bør firmajulefrokoster aflyses, siger Mette Frederiksen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Der er dog ikke tale om et direkte krav med risiko for eksempelvis bødestraf, men alene en opfordring, siger direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af Ritzau

Virksomhederne opfordres til at droppe julefrokosten.

Sådan lyder budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemøde tirsdag om nye coronarestriktioner.

Her lægger regeringen med opbakning fra partier i Folketinget op til at begrænse aktiviteten i samfundet. Det gælder også sociale arrangementer som julefrokoster.

Der er dog ikke tale om et direkte krav med risiko for eksempelvis bødestraf, men alene en opfordring, siger direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

- Det er lidt mere end en anbefaling. Det er en kraftig opfordring, og da vi lever i et samfund stor tillid forventer jeg, at både offentlige og private arbejdspladser forstår alvoren i det, vi siger, siger Søren Brostrøm.

Han har selv længe holdt fast i, at Sundhedsstyrelsen skulle holde julefrokost den 17. december. Den beslutning fastholdt han også efter, at mange private virksomheder af egen drift havde aflyst deres julefrokoster.

Så sent som tirsdag fastslog Søren Brostrøm, at der skulle være julefrokost i Sundhedsstyrelsen ud fra styrelsens egne anbefalinger og sundhedsråd.

Søren Brostrøm oplyser på pressemødet, at Sundhedsstyrelsens julefrokost nu også er aflyst.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her