Sådan forbereder du din hund til nytårsaften

En dyrlæge giver gode råd til, hvordan du sørger for, at din hund får en god nytårsaften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Fyrværkeri kan give din hund lydfobi. Det kan gøre den bange for tordenvejr eller en dør, der smækker. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Læs eller genlæs denne nytårsartikel fra arkivet. Artiklen blev første gang bragt den 28. december 2021.

Med tre dage til nytårsaften er det allerede begyndt at buldre og brage med fyrværkeri på himlen. Til stor frustration for mange hundeejere, hvis dyr er panisk angste. 

Så hvis man gruer for den 31. december, kan det være god idé i at forberede sine firbenede venner på de høje skrald og lysglimt.

For det er nemlig muligt at gøre aftenen lettere for dine kæledyr, mener dyrlæge Maiken Albertsen fra AniCura Østergaards Dyrehospital. 

Her giver hun nogle tips til, hvordan du hjælper din hund med at få en mere tryg nytårsaften.

Gode råd til hundeejere før nytårsaften

  • Lydtræn hunden

    Nogle hunde er kan have gav af lydtræning op til nytårsaften.

    - Man kan lydtræne med fyrværkeri-lyde fra internettet, hvor man selvfølgelig skal starte med helt lav lydstyrke og rose hunden med godbidder og så videre under den her træning. Lige så stille kan man skrue op for lydstyrken, så hunden gradvist bliver tilvænnet de her fyrværkerilyde. 

  • Brug kosttilskud

    - Det kan være en fin ide at starte op med lidt beroligende kosttilskud til hunden, der kan virke angstdæmpende. 

  • Giv angstdæmpende medicin

    - Har I en hund, der er meget nervøs, og som I ved vil blive bange nytårsaften, så er der selvfølgelig også medicinske muligheder. Der skal I forbi dyrlægen, hvis I skal have fat i nogle medicinske beroligende og angstdæmpende medikamenter. 

  • Hav rolige områder

    - Det er en god ide at lave nogle områder i huset, hvor hunde kan finde ro og tryghed. Og i dagene op til at lægge nogle godbidder, så hunden forbinder det med et rart sted at være, så den forhåbentlig føler sig tryg, når den skal være der nytårsaften også. 

  • Rul gardiner for og spil musik

    - Når vi når til nytårsaften, kan det være en god ide at rulle gardinerne ned og spille noget beroligende musik for at aflede hundens opmærksomhed. Lad vær med at lade den være alene hjemme, for guds skyld. 

  • Giv hunden godbidder

    - I kan med fordel give nogle godbidder, hvis der er fyrværkeri uden for, så I kan rose hunden. Så kan den forhåbentlig forbinde de her nytårsknald med en positiv oplevelse. 

  • Hav hunden i snor

    - Hav altid hunden i snor. Selv den mest rolig og tillidsfulde hund kan blive forskrækket over for nytårskrudt og stikke af.

  • Lad vær med at lufte, mens der bliver skudt af

    - Lad vær med at lufte dem, mens der bliver fyret allermest af. Luft dem en god lang tur om morgenen, så de kan blive trætte til om aftenen.

  • Opfør dig normalt

    - Man skal være, som man plejer. Hvis man begynder at ændre sin adfærd, så kan hundene godt mærke, at der sker noget. Det i sig selv kan godt gøre dem utrygge. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her