Sporfejl giver aflysninger og længere rejsetid
Mellem Fredericia og Aarhus vil der køre færre tog og være længere rejsetid indtil mandag aften.
På grund af fejl i sporet mellem Vejle og Hedensted, vil der mandag køre færre tog mellem Fredericia og Aarhus frem til klokken 21.
Det gælder regionaltog, ICLyn+ og internationale tog, der vil være aflyst mellem Fredericia og Aarhus i begge retninger.
Det oplyser DSB på sin hjemmeside.
Færre tog og længere rejsetid mellem Fredericia - Aarhus samt Togbus for regionaltog mellem Fredericia - Vejle
— DSB (@omDSB) March 14, 2022
På grund af en fejl i sporet mellem Vejle og Hedensted vil der køre færre tog.
Læs mere her: https://t.co/G2hiVmn75a pic.twitter.com/w2gxC63FwP
DSB henviser passagerer til at benytte InterCity og InterCityLyn.
Desuden vil der ifølge DSB køre togbus mellem Fredericia og Vejle en gang i time hver vej.
Følg med på Rejseplanen.