VIDEO: Oplev 2010'erne - et årti med fit, fedt og faste

Husker du 2010'ernes nye madvaner, motionsformer og den enorme fokus på kroppen?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: Et årti er gået - et årti, hvor vi lærte ord som kødskam og klimatosse.

Et årti er gået. Et årti, hvor vi lærte ord som kødskam og klimatosse, hvor vi lærte at fars kan laves af planter og mælk af soja. Hvor vi blev endnu tykkere, hvor slankekure blev fællesprojekter, og hvor motionsformerne blev vildere og mere ekstreme.

Veganere demonstrerede ved Aarhus Slagtehus og fik i 2010'erne stor opmærksomhed om deres holdninger.

Middagsbordet som kampplads

Maden og spisebordet er blevet en politisk kampplads i 2010’erne. Når man kigger på indslag sendt på TV2 ØSTJYLLAND gennem de seneste ti år, springer veganerne i øjnene som en ny protestbevægelse. Veganerne vil hverken spise kød eller gå i silke- eller uldtøj, og de græder, når de ser køer blive slagtet ved Aarhus Slagtehus.

Veganere protesterer mod slagtning af køer.

Som en stor kontrast gik Dansk Folkeparti i Randers Byråd den modsatte vej og krævede, at der blev serveret svinekød på alle byens institutioner. Det startede en ordkrig, og nogle anonyme borgere satte en skulptur op midt i byen. Den forestillede en kæmpefrikadelle.

En frikadelleskulptur var en tavs kommentar til svinekødsfejden i Randers.

Senere kom det frem, at DF havde fået sit krav om svinekød igennem byrådet, mod at de stemte for Venstres ønske om flere vindmøller.

- Det er ligesom i et ægteskab, sagde en DF'er, og forklarede at man måtte gøre noget for hinanden.

Klimatossernes sundhedsmani

Det var også en DF'er, nemlig Pia Kjærsgaard, som lancerede årets ord, Klimatosse. Det virkede lidt hånligt, da hun sagde det, men for mange blev det et adelsmærke. Klimatosserne går op i miljø, klima og sundhed - og det sunde sniger sig ind alle vegne.

I sin tale efter Dansk Folkepartis store valgnederlag ved Europaparlamentsvalget anvendte Pia Kjærsgaard betegnelsen 'Klimatosse'. Det blev årets ord i 2019. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nu om dage ser man kommuner servere rødbedesaft i snapsglas til sosu-assistenterne for at nedbringe deres sygefravær, der er plantefars i køledisken, og vi taler om stenalderkost, 'spis efter dit blodtryk' og low carb high fat.

Men samtidig kårer landets fødevareminister så stegt flæsk som den danske nationalret. Kontrasterne og modsætningerne står i kø, kampen om maden er stadig i lys lue.

Stegt flæsk med persillesovs blev i 2010'ernes kåret som Danmarks nationalret. Foto: Colourbox

DM i akrylneglelak

Paw Pedersen vandt i 2012 danmarksmesterskabet i akrylneglelak.

- Det er måske ikke så mandigt, men det er jeg nu ligeglad med, sagde han.

Paw Pedersen blev danmarksmester i akrylneglelak.

Med Paw Pedersens bedrift in mente kan man sige to ting om 2010’erne, nemlig at grænserne for det mandlige, kvindelige og flere andre køn blev udjævnet hurtigere end nogensinde. Og så siger det også en hel del om vores enorme interesse for kroppen.

2010'erne var årtiet, hvor antallet af tatoveringer eksploderede, og laserklinikker med speciale i at fjerne tatoveringer skød op i lige så stor fart.

Tatoveringer blev endnu mere populært i 2010'erne, og samtidig fik mange dem fjernet igen. Foto: Daniel Roland

Sorg over udseendet

Unge kvinder martrede i TV2 ØSTJYLLANDs serie 'Selvglad' sig selv med, hvor grimme de var, og fortalte om deres komplekser og sorg over udseendet.

I TV2 ØSTJYLLANDs serie 'Selvglad' blev unge kvinder udfordret til at bryde egne grænser. De skulle lære at blive gladere for deres krop.

Regina gik dog imod strømmen og viste demonstrativt sig selv frem i det offentlige rum.

Regina var træt af sine jævnaldrendes komplekser over deres kroppe og demonstrerede åbenlyst ved kapsejladsen i Universitetsparken i Aarhus.

Da tre ældre kvinder blev spurgt til deres erfaringer, svarede de, at hvis de skulle sige noget til deres yngre jeg, så skulle det være: - Hvor ser du dog godt ud!

Tre ældre kvinder ville ønske, de havde været mere glade for deres kroppe som unge. I dag kunne de se det, de ikke så dengang, nemlig hvor smækkerlækre de var dengang - og stadig føler sig.

Vi bliver tykkere

I 2010’erne handlede det om at holde sig i gang. Rigtig mange har tilbragt de seneste ti år på en fitnesscykel eller i løbetøj.

Men hverken det eller bikinifitness, twerk eller andre fysiske udfordringer har kunnet forhindre, at antallet af overvægtige østjyder i 2010'erne har overhalet antallet af normalvægtige.

Nu er der flere østjyder, der vejer for meget, end der er normalvægtige. Foto: Carina Heckscher - Scanpix

Vi har aldrig været tykkere, og kommunerne sætter alle mulige kampagner i gang for at få os til at bevæge os mere og tabe os.

I Randers var det ok at tale om taberbyen på den fede måde, for her opfordrede kommunen til at ton efter ton af deller blev svedt væk. I Randers skulle man på fælles skrump.

'Sund i Randers' hed kampagnen, der skulle holde ældre fit længst muligt.

Heller ikke de ældste borgere fik lov at falde af på den, men blev håndfast holdt i gang i motionsrummene, for at de kunne være længst muligt selvhjulpne og undvære de dyre alarmer i hjemmene.

Stærke smede dyrkede yoga.

Grænserne flød ud i 10’erne, hvor stærke smede dyrkede yoga og mærkede muskler, de ikke anede, de havde, og samtidig fik beboerne på plejehjemmet i Vorup indført fredagsbar.

Og selvom det var i 10’erne, at rygning på det nærmeste blev forbudt på alle offentlige steder, så blev Carsten Hansens sidste ønske her i livet hørt. Personalet kørte ham ud på sygehusets altan, så han kunne få sig endnu en smøg.

Som med så mange andre ting i 2010’erne blev Carsten Hansens sidste ønske flittigt kommenteret på de sociale medier. For det var også 2010’erne: Fit, fedt, faste - og Facebook.

Mange blev rørt over dette billede: Carsten Hansen blev kørt ud på  sygehusets altan, så han kunne ryge. Foto: Aarhus Universitetshospital

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her