Annes kræftsyge mand måtte vente på hjælp mod smerterne: - Det var et helvede
Alvorligt syge og deres pårørende venter længe på den sidste behandling. Det får kritik af en overlæge og formanden for Folketingets Sundhedsudvalg
Anne Hoffmann var sammen med sin mand, Peter, i 32 år. I november døde han efter halvanden år med kræft i spiserøret.
Den sidste tid sammen kæmpede de, ikke bare imod sygdommen, men også imod sundhedsvæsenet.
- Det var næsten ubærligt for mig at se, at han blev svigtet, siger Anne Hoffmann til TV2 ØSTJYLLAND.
Det var simpelthen så opslidende - mega opslidende. Og det var en mega hård kamp. Det trak tænder ud.
- Det var simpelthen så opslidende - mega opslidende. Og det var en mega hård kamp. Det trak tænder ud.
De sidste to måneder passede og plejede Anne Hoffmann sin mand derhjemme, imens han blev dårligere og dårligere.
Først seks dage før sin død kom han på Hospice Djursland, hvor han kunne få den smertelindrende behandling, som Anne og Peter Hoffmann i flere måneder havde kæmpet for.
- Hans sidste tid kunne have været meget mere positiv. Det var jo et helvede, men det kunne have været alt muligt andet end et helvede, siger Anne Hoffmann.
Det rammer børn
Anne og Peter Hoffmanns historie er langt fra enestående.
Jeg ser dagligt, at patienter har ventet for længe. Patienter, hvor mange tænker: Hvorfor har vi ikke været her før? Børn, der skal miste en forælder.
Dorte Lander Rasmussen har de seneste otte år været overlæge på palliative afdelinger, der står for smertelindrende behandlinger af døende patienter. Gang på gang oplever hun, at patienter henvises så sent, at de ikke når i behandling tidsnok.
- Jeg ser dagligt, at patienter har ventet for længe. Patienter, hvor mange tænker: Hvorfor har vi ikke været her før? Børn, der skal miste en forælder. Det er tunge ting, vi har med at gøre, siger Dorte Lander Rasmussen, der er leder og overlæge på Enhed for lindrende behandling på Regionshospitalet i Randers.
Dansk Palliativ Database laver hvert år en årsrapport, og den har de seneste år vist, at mange kræftpatienter bliver henvist meget sent i deres sygdomsforløb, og de anbefaler, at området forbedres.
- Jeg har arbejdet her i otte år, og det er ikke blevet bedre, siger Dorte Lander Rasmussen.
Får ikke et værelse
På Hospice Djursland oplever man ligeledes, at patienterne kun lige akkurat når at få plads, før det er for sent. Halvdelen dør inden for de første 19 dage, og mange når slet ikke at få et værelse.
- Man behøver jo ikke at afslutte livet med voldsomme smerter, og den palliative behandling skal lindre de her symptomer, så den sidste tid, bliver så leveværdig så muligt, siger Dorit Simonsen, der er leder af Hospice Djursland.
Politiker: - Det er trist
Formanden for Folketingets Sundheds og ældreudvalg deler bekymringerne.
Jeg synes, det er trist i et samfund som vores, at vi ikke kan hjælpe folk med en værdig død, efter de har haft en livstruende sygdom.
- Jeg synes, det er trist i et samfund som vores, at vi ikke kan hjælpe folk med en værdig død, efter de har haft en livstruende sygdom, siger Liselotte Blixt (DF) og tilføjer:
- Jeg ved, at Sundhedsstyrelsen lavede nogle anbefalinger for cirka fem år siden, og følger man dem, skulle alle gerne have den hjælp, som de har brug for - både som person med en livstruende sygdom og som pårørende - men dem følger man åbenbart ikke, og så hjælper det jo ikke noget, at vi har en Sundhedsstyrelse, der laver anbefalinger.
Dansk Folkeparti mener, at der skal laves en plan for, hvordan man hjælper de patienter, der har en livstruende sygdom og som har brug for palliativ behandling, blandt andet foreslår de, at samarbejdet i kommunerne bliver bedre, og at palliativ behandling bliver et speciale på lægeuddannelsen.
Ministeren lytter til kritikken
Sundhedsministeren skriver til TV2 ØSTJYLLAND, at det er et område, som regeringen har fokus på i deres nye sundhedsreform.
- Når et menneske ligger for døden og har brug for palliativ behandling, så skal hjælpen være der. Og hjælpen skal også være der i tide. Vi ved, at behovet for palliativ behandling vil være stigende i takt med, at flere patienter i dag lever længere med livstruende sygdomme. Og derfor skal vi løbende sikre, at vi gør det godt nok, og at vi også kan følge med udviklingen, skriver Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V).
- For der er mange patienter, der i dag dør i en hospitalsseng, selv om de ønsker at dø hjemme i eget hjem omgivet af deres kære, men som frygter for, om det palliative tilbud i regioner og kommuner i dag er godt nok. Vi ønsker med sundhedsreformen at styrke den palliative indsats og samarbejdet i det nære sundhedsvæsen.
Hun skriver samtidig, at det i dag er regionerne, der har ansvaret for, at patienter og pårørende er trygge ved deres behandling, og at der er tilstrækkeligt uddannet personale.
Regeringen har dog ifølge hende løbende forbedret indsatsen på det palliative område, blandt andet ved at afsætte 80 millioner kroner i perioden 2017-2020 og 29 millioner kroner årligt fra 2021 i kræftplan IV til at styrke kommunernes palliative indsats. Derudover har de oprettet flere hospicepladser og senest et nyt børnehospice på Djursland.
