Efter pædofili-udspil: - Der mangler varige behandlingstilbud
Onsdag blev regeringens pædofili-udspil offentliggjort. Kritikere mener, at der blandt andet mangler varige behandlingstilbud til de dømte
Der skal gøres en indsats for, at undgå at pædofilidømte gentager deres forbrydelser. Det er der bred enighed om.
Der er dog forskellige holdninger til, hvordan det gøres bedst.
I regeringens nye udspil mod personer, der er dømt for seksuelle overgreb mod børn, er der slet ikke nok fokus på behandling til de pædofilidømte.
Det er vigtigt, at man sætter ind over for pædofili, men jeg synes, vi skal passe på med de tidsubegrænsede straffe. Det, der vil stoppe dem, er, at de får noget behandling.
Det mener Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.
- Det er vigtigt, at man sætter ind over for pædofili, men jeg synes, vi skal passe på med de tidsubegrænsede straffe. Det stopper dem ikke i deres tilbøjeligheder. Det, der vil stoppe dem, er, at de får noget behandling, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Mangler langvarige behandlingstilbud
I udspillet lægges der op til, at den pædofilidømte accepterer at overholde en række vilkår om fortsat psykologisk og sexologisk behandling under prøveløsladelsen, der som udgangspunkt er to år.
Men det er ifølge Rosa Lund langt fra nok.
- Der skulle være mere fokus på varige behandlingstilbud, siger hun.
Og det er en holdning, som hun ikke står alene med.
- Der burde være opfølgning fra de sociale myndigheder med psykologstøtte lang tid efter løsladelse. På den måde kan man hjælpe dem med at holde fast i at komme ud af det og slippe de forkerte tanker. Det kræver årelange indsatser, siger John Hatting, der er formand for Kriminalforsorgsforeningen, til TV2 ØSTJYLLAND.
Øget kontrol kan have den modsatte effekt
Regeringens nye lovpakke består af syv punkter, der tilsammen giver myndighederne bedre mulighed for at overvåge de pædofilidømte.
Politiet får blandt andet ret til at foretage uanmeldte kontrolbesøg i hjemmet og kontrollerer den dømtes computer og telefon.
Hvis de aldrig bliver fri for samfundet tilsyn, så kan man frygte, at de kriminelle ikke har noget at vinde og bare bliver ligeglade.
Alt sammen for at holde øje med, om den dømte overholder sit forbud. Forbud som fremadrettet i udgangspunktet skal være uden tidsbegrænsning.
Disse ekstra kontrolmuligheder er John Hatting dog skeptisk overfor, da han frygter, at de kan have den modsatte effekt på den dømte.
- Det er jo noget, som går ind og krænker deres frihed. Hvis de aldrig bliver fri for samfundet tilsyn, så kan man frygte, at de kriminelle ikke har noget at vinde og bare bliver ligeglade, fordi samfundet ikke viser dem tillid. Samfundet bliver fjenden, og så fortsætter de bare deres kriminalitet, siger han.
Han er dog positiv overfor, at man afprøver det i en periode for at se, hvordan det virker.
Britt Bager (V), der er en af initiativtagerne bag udspillet, tror dog på, at de ekstra kontrolmuligheder kan hjælpe med at stoppe de pædofilidømte i at gentage de seksuelle overgreb.
- Hvis der er en fare for, at en pædofil igen begår et overgreb, så skal vi selvfølgelig som samfund have nogle kontrolmuligheder, og så må den pædofile altså give afkald på noget frihed og acceptere, at der vil være kontrol og ekstra overvågning, siger hun.
Lovforslaget
Lovpakkens syv intiativer.
1. Flere forbud mod pædofilidømtes samvær med børn. Konkret skal det ske ved at domstolene skal meddele forbud, når der er fare for, at den dømte vil begå nye seksualforbrydelser.
2. For at sikre, at pædofilidømte afholdes fra at forsøge at komme i kontakt med børn igen, skal pædofile modtage et forbud, som fremadrettet i udgangspunktet er uden tidsbegrænsning.
3. Opholdsforbuddet udvides, så det ikke længere begrænses til områder i nærheden af gerningsstedet. Fremover skal det også kunne omfatte andre områder, hvor der er fare for, at den dømte begår nye lignende lovovertrædelser.
4. Der skal slås hårdere ned, hvis en pædofilidømt vælger at overtræde sit forbud. Strafferammen for overtrædelse af et forbud hæves til fængsel indtil 2 år. I dag lyder strafferammen på fængsel indtil 4 måneder.
5. Indsatsen for behandlingsnægtere i fængslerne øges med henblik på, at flere deltager i et behandlingsforløb.
6. Politiet skal orienteres, når pædofilidømte prøveløslades og løslades. Herunder skal oplysninger om deres bopæl og eventuelt flytning videregives mellem politikredsene.
7. Nye redskaber til politiet, som skal have mulighed for at videregive oplysninger om pædofilidømtes påbud til eksempelvis idrætshaller og svømmehaller. Samtidig kan de komme på uanmeldt besøg i de dømtes privatbolig og få adgang til dennes computer uden en dommerkendelse.
Kommer efter Bedersagen
Udspillet kommer efter TV2 ØSTJYLLANDs afsløring i februar af, hvordan pædagogmedhjælperen, Martin Svejgaard, i 2007 forbrød sig mod i alt 13 børnehavebørn i en børnehave i Beder.
Under afsoningen skiftede han navn, og da han blev løsladt, flyttede han til en ny landsdel og gentog sin forbrydelse. Denne gang mod to små piger i nabokvarteret, der var otte og tre år, da overgrebene begyndte.
For selvom Morten Bundgaard, som han kom til at hedde, havde forbud mod at have med børn at gøre, var der ingen der holdt øje med, om forbuddet blev overholdt.
På baggrund af afsløringen nedsatte justitsminister Søren Pape Poulsen en arbejdsgruppe bestående af Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Kriminalforsorgen. Tilsammen skulle de komme med et udspil til lovpakken, der altså nu er på trapperne, otte måneder senere.
- Lovpakken kommer som en forlængelse af den såkaldte Bedersag, der jo viste, at det har forfærdelige omkostninger, når en pædofil går ud og gentager sine handlinger. De stramninger som pakken indeholder, er jeg fuld overbevist om, vil virke præventivt, siger Britt Bager.
