Vores fødder vokser

/

Førhen var det størrelse 37-38 den mest solgte skostørrelse til kvinder. Nu er det størrelse 39-40, der sælges flest af. Det fortæller Dorthe Hove-Nielsen, som er butiksbestyrer i en skobutik i Randers Storcenter.
For mændenes vedkommende var størrelse 42-43 de mest solgte skostørrelser. Nu er det 43-44.

Hendes iagttagelser bakkes op af Michael Skovdal Rethleft, som har forsket i danskernes højde og størrelsen på deres fødder: Vi bliver ikke blot højere og højere, vi får også større fødder.

En af årsagerne er, at vi er blevet tykkere og tungere. Det maser nemlig foden flad, så den kan blive helt op til tre numre større. Hvis man derimod taber sig, kan foden "skrumpe" igen.

Til dem der begræder at kvindernes fødder bliver større og større er der trøst at hente hos forskeren. Michael Skovdal Rethleft mener nemlig ikke, at danskernes fødder vil blive ved med at vokse i det uendelige. Vi har efterhånden nået grænsen for, hvor meget føde, vi kan indtage. Det lægger begrænsninger på både højde og skostørrelse.

Klik på billedet øverst i artiklen for at se tv-indslag om de voksende fødder. Her kan du også se en ridestøvle i størrelse 44 - til kvinder - som går som varmt brød hos en internet-skobutik.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her