8-årige Asger testede bjerg inden Vingegaard: - Det er en sejr for mig

Det er ikke kun Tour de France-rytterne, som onsdag har besteget kategori 1-stigningen Col du Noyer. Det har 8-årige Asger Rask fra Hadsten nemlig også.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

7,5 kilometer med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,1.

Sådan en rute satte 8-årige Asger Rask Andersen sig for at teste, inden Tour de France-rytterne skulle køre den onsdag.

- Jeg har trænet og trænet og trænet, fortalte den unge mand fra Hadsten, inden han hoppede på cyklen.

Bjergpasset Col du Noyer, som slutter i hele 1664 meters højde, ligger i det sydøstlige Frankrig i Alperne.

- Jeg håber da, jeg har gode ben, så jeg kan cykle op af de her farlige stigninger, kan man godt kalde dem, sagde han.

Mødte Vingegaard

Planen om at tage til Frankrig og cykle begyndte at spire i den 8-åriges hoved, da han i 2023 kom på scenen i Tivoli for at hylde Jonas Vingegaard og de andre danske Tour-stjerner.

Og dét er en oplevelse, han aldrig glemmer.

- Det var en legendarisk dag, siger han.

- At sidde ved siden af de ryttere, det var rigtig stort.

Asger Rask Andersen på scenen i Tivoli med de danske tourstjerner i 2023

Derefter begyndte han at cykle rigtig meget, og det blev en kæmpe succes, siger han selv.

Og siden den dag, er han da også blevet genkendt hist og her.

- I Bilka i Randers kommer der nogle gange lige et ægtepar eller sådan noget, og siger 'hey, er det ikke dig fra TV?', siger han.

Det er virkelig en led stigning. De skal nok blive udfordrede,
Asger Rask Andersen, 8 år, Hadsten

Tog turen i stiv arm

Den otteårige klarede den stejle tur uden problemer, selvom han syntes, det var hårdt.

- Det er virkelig en led stigning. De skal nok blive udfordrede, sagde han forpustet.

Turen, som Asger cyklede, er kategoriseret som en kategori 1-stigning, hvilket altså vil sige, at det er en af de hårdeste stigninger i Tour de France.

- Det er en sejr for mig at have klaret en kategori 1-stigning, siger Asger Rask Andersen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her