Brand i ejendom: 15 brandfolk har fået bugt med ilden

Efter en lang eftermiddags indsats er branden i en ejendom nordøst for Randers slukket. Undervejs måtte brandfolkene splitte en etageadskillelse ad for at få bugt med flammerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Søndag aften er branden i en ejendom på Amtsvejen 51 nordøst for Randers slukket. Foto: Øxenholt Foto

Opdateret klokken 20.00.

Søndag eftermiddag brænder en ejendom på Amtsvejen 51 nordøst for Randers.

Ifølge Anders Brix Christensen, indsatsleder ved Beredskab & Sikkerhed i Randers, er ingen kommet til skade ved branden, men halvanden time efter anmeldelsen indløb, er dele af førstesalen udbrændt, mens det er lykkedes at redde køkken og stue.

Ilden havde fat i både bygning og tag på hovedhuset, da jeg nåede frem.
Anders Brix Christensen, indsatsleder

Meldingen om brand indløb klokken 12.59, og ilden brændte kraftigt, da indsatslederen nåede frem.

- Ilden havde fat i både bygning og tag på hovedhuset, da jeg nåede frem, siger Anders Brix Christensen, da TV2 Østjylland taler med ham på brandstedet klokken 14.30.

Soveværelser udbrændt

Brandfolkene har arbejdet både inde og ude med at slukke branden, og det er lykkedes at redde dele af ejendommens hovedhus.

- Lige nu har vi reddet køkken og stue både i stueetagen og på førstesal, mens soveværelser og resten af førstesalen er bortbrændt, lyder det fra indsatslederen.

Beredskab og Sikkerhed i Randers fik meldingen om brand klokken 12.58, og omkring et kvarter efter var Anders Brix Christensen fremme på den tolængede ejendom med en tredje længe bestående af garagen.

Branden opstod kort før klokken 13 søndag i en ejendom på Amtsvejen 51 nordøst for Randers. Foto: Øxenholt Foto

Ingen tilskadekomne

Anmeldelsen lød på, at ilden var opstået i et pillefyr, men indsatslederen er søndag eftermiddag ikke klar over, hvordan og hvor branden konkret er opstået, fortæller han, da TV2 Østjylland taler med ham efter halvanden times slukningsarbejde.

Ifølge Anders Brix Christensen var både manden og konen hjemme, da branden opstod, men ingen er kommet til skade ved branden. Brandfolkene arbejder fortsat på ejendommen.

Anmeldelsen lød på, at ilden var opstået i et pillefyr, men indsatslederen er søndag eftermiddag ikke klar over, hvordan og hvor branden konkret er opstået. Foto: Google Maps

Fortsat brand i små hulrum

Sidst på eftermiddagen arbejder brandfolkene fortsat på stedet, og det kommer de til at gøre nogle timer endnu, oplyser indsatslederen.

Vi har været nødt til at skille det meste af en etageadskillelse ad for at få slukket branden.
Anders Brix Christensen, indsatsleder

- Vi er fortsat i gang herude og har egentlig fuld kontrol over branden, men det brænder fortsat i nogle hulrum i tagetagen, og det kommer til at tage nogle timer endnu at få lukket taget op og slukket det sidste af branden, siger indsatsleder Anders Brix Christensen.

Næsten slukket - 15 mand var igang

Kort før klokken 20 søndag aften oplyser indsatsleder Anders Brix Christensen, at branden er ved at være slukket.

- Vi har været nødt til at skille det meste af en etageadskillelse ad for at få slukket branden. Status er nu, at vi nok har en halv times tid tilbage herude, lyder det fra indsatslederen.

Siden Beredskab og Sikkerhed begyndte at slukke branden først på eftermiddagen, har 15 brandfolk - indsatslederen, tre holdledere samt 11 brandmænd - kæmpet mod flammerne. Nu overtager politiet og skadesservice arbejdet på Amtsvejen.  

 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her