Drama i nat: Beboere evakueret efter mulig påsat brand

Natten til lørdag måtte Østjyllands Politi sammen med brandvæsenet rykke til Havndal for at slukke en brand. De har en begrundet mistanke om, at branden var påsat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Der er noget, der tyder på, at branden var påsat. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Der var masser af blå blink og sirener i Havndal natten til lørdag, da en brand pludselig skabte drama.

- Der kommer en anmeldelse kl. 02.14 gennem 112 om, at der er brand i et skur. Da brandvæsenet og politiet kommer frem derude, der er skuret overtændt, siger Flemming Lau, der er vagtchef hos Østjyllands Politi, til TV2 ØSTJYLLAND.

Men dramaet eskalerede yderligere, da det viste sig, at der sandsynligvis var tale om en forbrydelse og ikke et uheld.

Der er nogle indikationer der påpeger, at branden kunne være påsat. Der er en 29-årig mand, der påkalder sig opmærksomhed ved os, uden jeg kan komme nærmere ind på hvordan.
Flemming Lau, vagtchef hos Østjyllands Politi

- Der er nogle indikationer der påpeger, at branden kunne være påsat. Der er en 29-årig mand, der påkalder sig opmærksomhed ved os, uden jeg kan komme nærmere ind på hvordan, siger vagtchefen.

Manden er fortsat i politiets varetægt, og sagen bliver behandlet lørdag.

Måtte evakuere opgang

Selvom der blot var tale om et skur og ikke en beboet bygning, var politiet alligevel nødt til hurtigt at tage en beslutning for beboerne i de omkringliggende bygninger.

- Der kommer en masse røg, og vi må evakuere en opgang, hvor vi får fire ud, af frygt for at det breder sig, siger Flemming Lau til TV2 ØSTJYLLAND.

De evakuerede blev tilset af en læge, og der er ingen, der kom til skade.

Politiet var til stede med en indsatsleder og to patruljer, og de kunne forlade stedet igen klokken 04.17, efter at situationen var under kontrol.

- Det er jo selvsagt, at i og med at det kunne have bredt sig, så er det ganske alvorligt. Det er uhyggeligt det perspektiv, der kunne have været i det her, siger vagtchefen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her