Inger har været gymnast i 72 år - og hun vil ikke stoppe

- Det er lidt specielt at have en gymnastik-dragt, der er kommet på museum. Så kommer man til at tænke på, hvor gammel man selv er.

Inger Molich Vester kigger på minder fra sin tid i Randers Gymnastiske Forening.

Hun har i en hel menneskealder været gymnast i sit lokalområde, og selv godt oppe i 70'erne ser hun ingen grund til at stoppe.

Det var helt tilbage i 1950, at en bare fem år gammel Inger begyndte på sit første gymnastikhold.

Sammen med sin søster blev hun af deres mor taget med til Randers Gymnastiske Forening (RGF), og siden den dag har Inger Molich Vester været en fast del af foreningen, der i år fejrer 150-årsjubilæum.

I dag er hun godt oppe i sine 70'ere og går på et hold med andre kvinder og mænd i deres tredje alder. Og det kommer ikke til at ændre sig lige foreløbigt.

- Jo ældre man bliver, jo mere skal man bevæge sig.

- Man har en god fornemmelse i kroppen, når man kan mærke, at blodet bruser noget stærkere, end da man kom, fortæller Inger Molich Vester om den følelse, der har fået hende til at komme til tusindvis af gymnastiktræninger i de 72 år, der er gået.

Begejstrede i Berlin

Randers Gymnastiske Forening blev etableret i 1872 og er dermed en af landets ældste idrætsforeninger.

I dag dyrker flere end 4.000 medlemmer gymnastik samt andre discipliner som svømning og parkour i RGF og fortsætter dermed den 150 år lange historie i foreningen.

Inger Molich Vester har selv et væld af minder og bladrer gennem RGF's scrapbog med et smil på læben.

Her finder hun blandt andet billeder af sig selv og det hold, der i 1960'erne drog til Berlin og begejstrede på Olympiastadion.

- Der var fyldt med publikum, og de jublede jo, da der kom 200 piger ind på græsplænen.

Hun finder også billede af sig selv, der ved Gran Canarias kyst og med fanen i hænderne leder sit hold ind til en opvisning.

- Det var helt nede ved vandet, og der var bjerge i baggrunden, solskin og blåt vand. Det var specielt, siger Inger Molich Vester.

Blandt billederne er også et ganske specielt minde, foreningens jubilæum taget i betragtning.

Inger Molich Vester var nemlig også med, da RGF i 1972 fejrede sit seneste store jubilæum, 100-året efter oprettelsen.

Dengang var hun del af foreningens dameelite-hold, der optrådte med det bedste, de havde lært.

I anledning af RGF’s jubilæum har Museum Østjylland sat en stor udstilling op om dens 150 år. Her kan man blandt andet se dragter og gymnastikredskaber fra det halvandet århundrede, der er gået.

Udstillingen er blevet hjulpet på vej af foreningens scrapbøger og Inger Molich Vesters gode hukommelse.

Og så kan man faktisk også se en af hendes dragter fra tiden på dameeliteholdet.

I starten af foreningens levetid havde det dog slet ikke været muligt for Inger Molich Vester og andre kvinder at være del af foreningen.

Det fortæller arkivar på Østjyllands Museum Mathilde Storvang, der har stået for at opsætte udstillingen.

Da RGF startede i 1872, var det kun for mænd. Senere fik drenge lov, så der kom et ungdomshold, og først i 1907 fik kvinder også lov til at dyrke gymnastik.

De første dragter var dog lavet, så kvinderne kunne have korset på indenunder, og selvom der var tale om idræt, måtte de ikke svede.

- Når man tænker på eliteidrætskvinder i dag, er det skørt at tænke på, siger Mathilde Storvang.

Inger Molich Vester viser en lederdragt af ældre dato frem og afslører, da hun trækker stoffet bag på den væk, at der under klæderne gemmer sig en skumgummipude.

Simpelthen så det så ud som om, at lederen havde en større bagdel.

Over tiden ændrede kvindesynet sig radikalt i hele samfundet og således også i gymnastikforeningen, der reflekterede tidens mode til opvisningerne.

I 1980’erne betød det pangfarver og små, tætsiddende dragter. Og selvfølgelig datidens mest ikoniske sportstøj.

- Det uundværlige udstyr var jo benvarmere, fortæller Mathilde Storvang og peger ned på mannequinens lyserøde, vamsede strik, som gymnasterne selv strikkede i en farve, der matchede dragterne.

Om moden dikterer, at Inger Molich Vester og de andre damer på holdet igen kommer til at iføre sig benvarmere og pangfarver, er usikkert.

Men hvad der til gengæld er helt sikkert er, at Inger Molich Vester har tænkt sig at blive på sit gymnastikhold.

- Så længe jeg kan komme ud og bevæge mig, lyder det fra hende, når adspurgt om, hvor længe hun vil fortsætte som gymnast.

- Den ældste på holdet er 85, og hun kan ikke lave meget. Men hun siger, ”hvis jeg ikke kommer ud og bevæger mig lidt, så går jeg helt i stå. Så kan jeg ikke andet end at sidde i stolen derhjemme.”

- Jeg tror, jeg har det på samme måde, siger Inger Molich Vester.