Julie kåret som Randers Pigen
De var ti finalister, men det var Julie Lykke Andersen, der tog titlen som Randers Pigen 2013.
- Det havde jeg virkelig ikke regnet med, siger hun til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Siden 1944 har byen kåret årets Randers Pige, og det var en stolt Julie Lykke Andersen der fik titlen foran flere hundrede fremmødte på Rådhustorvet i eftermiddag.
- Jeg var meget nervøs, mens vi ventede på afgørelsen. Men nu er jeg bare glad, siger Julie Lykke Andersen.
Med titlen følger en lang række præmier. Blandt andet et rejsegavekort på 10.000 kroner.
Se mere i tv-indslaget øverst på siden.