Langer ud: De har accepteret iltsvind i årevis - nu er fiskene væk

- Jeg ser noget mørkt, sort vand, som jeg forbinder med iltsvind eller en lille sur skovsø - absolut ikke et vandløb. Det er helt forkert.

Jan Hyllested, der er formand for Randers Sportsfiskerklub, spejder ud over Alling Å. 

Han mindes en efterhånden fjern fortid, hvor fiskerne fangede havørreder på tre kilo i netop dette vandløb. Den tid er forbi, fortæller han. 

- De seneste to år har vi praktisk talt ikke fanget fisk herude, siger han. 

Frygter for åen 

Ifølge Jan Hyllested oplever fiskerne år efter år, at der er problemer med iltsvind i Alling Å - et problem, der kun er blevet værre de seneste ti år. 

- Jeg ser en å, der år for år får det dårligere. Jeg ser en å, der mere eller mindre forsumper, den er næsten konstant oversvømmet, og vandet kan ikke komme væk. 

Problemet i Alling Å er ifølge Jan Hyllested et vådområdeprojekt, der er oprettet ved vandløbet. 

Ovenstående billede viser vådområdet. Ideen er, at man lader vandet fra Alling Å gå over sine bredder, så vandet dækker landjorden enten permanent eller i bestemte perioder - som en form for naturgenoprettelse. 

Men ifølge målinger fra en af målestationerne ved Alling Å er det ikke kun naturgenoprettelse, der foregår omkring vandløbet - der er også iltsvind i vandet. 

Den hvide linje på grafen er vandstanden, hvorimod de sorte bølger er iltindholdet. 

Man kan dermed se, at iltindholdet i store perioder befinder sig i det gule område, der betegnes som iltsvind. Niveauet har endda været i det røde niveau, som betegnes som kraftig iltsvind. 

- Det er altså niveauer, hvor fisk absolut ikke ønsker at være i. I bedste fald holder de sig væk, men de fisk, der ellers måtte være her, dør formentlig, hvis de ikke når at flytte sig, siger Jan Hyllested. 

Ekspert bekymret

Regeringen har afsat en pulje på omkring 1,6 milliarder kroner til at oprette endnu flere vådområder. Det har blandt andet til formål at forbedre Danmarks vandmiljø, samt reducere tilførslen af kvælstof og fosfor til fjorde og søer. 

Men det er ikke kun Randers Sportsfiskeriklub, der er bekymret. I baggrunden står også flere eksperter, der mener, at vådområderne kan føre til iltsvind i de omkringliggende vand- og åløb.

- Når vandstanden i åen stiger, så stiger vandet også i ådalen. Så bliver alt det næringsrige vand omsat, og kvælstoffet bliver omsat, men ilten bliver også forbrugt i processen. Så når vandet skal tilbage i åen, så er der ikke særlig meget ilt tilbage, forklarer biolog ved DTU Aqua Bjarke Dehli.

På nuværende tidspunkt findes der eksempler, hvor iltsvind i vandløb, fiskedød og vådområdeprojekter optræder sammen. Men om og i så fald hvordan det hænger sammen, ved man ikke ret meget om endnu, fortæller biologen.  

- Det er helt klart et billede på, at der er noget, der ikke er, som det skal være, og vi kan ikke opnå de miljømål, vi er forpligtet til, hvis vi har dårlige iltforhold i vandløbene. Det er man nødt til at tage alvorligt, siger Bjarke Dehli. 

Både han og Jan Hyllested fra Randers Sportsfiskerklub savner, at nogen dykker nærmere ned i, hvad det er, der går galt, når der opstår iltsvind ved vådområder, og hvad man kan gøre ved det. 

- Jeg mangler nok lidt, at der er nogen, der sidder med miljøovervågningen, som prøver at dykke ned i det her og finde ud af, hvornår det bliver et problem, og hvornår det ikke er et problem, siger Bjarke Dehli. 

- Problemet er, at det her er en udvikling, vi har set i stigende grad over de seneste ti år, og det bliver værre og værre. Der er ikke udsigt til nogen løsninger. Myndighederne accepterer bare, det er det, der sker, og så står vi tilbage med sorteper, siger Jan Hyllested. 

Lokalt problem

Det er Miljøstyrelsen, der afgør, i hvilke oplande og kyststrækninger vådområderne skal være. Det er desuden Miljøstyrelsen, der giver tilskud til at etablere vådområderne.  

Ifølge Miljøstyrelsen er man bekendt med problematikken, men man mener ikke, den er så voldsom.

- Der er ikke nogen tvivl om, at i de målinger, der er lavet af blandt andet kommunerne, kan vi også se og konstatere, at der i relativt korte perioder og helt lokalt forekommer iltsvind. Jeg tror gerne, det ser dramatisk ud, når det forekommer, men generelt er det ikke vores vurdering, at der er iltsvind i vores vandløb, siger Peter Kaarup, der er kontorchef i Miljøstyrelsen i Østjylland. 

Bør man ikke være varsom med at oprette nye vådområdeprojekter, når der er begrundet mistanke om, at der kan være sammenhæng mellem iltsvind og vådområdeprojekter? 

- Jeg synes ikke, man generelt skal være påpasselig med at planlægge vådområder. Det giver en række positive elementer for vores ådale. Der bliver skabt mere natur, der bliver en øget biodiversitet, der kan være en klimaeffekt og der kan være rekreative fordele ved det, siger Peter Kaarup, men tilføjer:

- Så skal man helt lokalt og helt konkret forholde sig til, om der er en risiko for, der kan opstå iltsvind, og så kan man håndtere det konkret og lokalt.  

Håber på handling

For enden af fiskestangen håber Jan Hyllested, at der snart vil blive gjort noget ved problemet - så han igen kan få noget på krogen. 

- Jeg står ikke og hyler efter, at der skal være en løsning om to måneder. Jeg ved godt, det er en kompleks opgave, men vi kan da begynde at gøre noget. Der er ikke gjort noget i ti år, man har bare accepteret, siger han. 

Man opretter vådområder blandt andet for at genoprette natur. Må man så ikke leve med, at det ikke er så fedt at fiske i Alling Å? 

- Det er også lovligt at erkende, at man laver fejl en gang i mellem. Det er jo ikke meningen, man skal slå et åsystem ihjel, fordi man laver en fejlkonstruktion. Man har også en forpligtelse til at sige, "det gik ikke". 

Hvis der ikke sker noget, så frygter Jan Hyllested både for vandet - og for sin sportsfiskerklub. 

- Så har vi ingen interesse i at fiske i en å, der ikke er fisk i, og som vi heller ikke kan komme i nærheden af, fordi den er totalt oversvømmet. Hele grundlaget for Randers Sportsfiskerklub bliver udfordret ret voldsomt på den måde, fordi det er vores vigtigste fiskevand, siger han.