Livløs person fundet i Randers Fjord

Politiet har identificeret en afdød i Randers fjord som en 50-årig mand. De pårørende er underrettet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi modtog anmeldelsen om den livløse person torsdag formiddag klokken 09.31. Foto: Øxenholt Foto

Torsdag formiddag blev liget af en afdød mand bjærget i Randers Fjord nær færgestedet ved Mellerup.

Det oplyser Østjyllands Politi.

- Vi har fået den afdøde person op af vandet og skal nu have fastslået hans identitet. Indtil da har vi ikke yderligere, skriver politiet på Twitter.

Politiet oplyser, at det fik anmeldelsen torsdag klokken 09.31.Manden blev fundet død i fjorden, hvorefter han blev bjærget.

Forsvundet efter fisketur

Østjyllands Politi har oplyser torsdag først på eftermiddagen, at man nu har identificeret den afdøde mand.

Manden er 50 år gammel og forsvandt i sidste uge i forbindelse med en fisketur.

Østjyllands Politi har den seneste uges tid lavet flere eftersøgninger i området ved Randers Fjord i forsøget på at finde den 50-årige mand, som blev meldt savnet af sin familie, efter han var taget alene på en fisketur ikke langt fra landsbyen Kare.

De pårørende er underrettet, og der er intet, der tyder på at manden er blevet udsat for en forbrydelse, oplyser politikredsen.

Artiklen er torsdag klokken 12.50 opdateret med informationer om, at manden nu er blevet identificeret. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her