VIDEO: Liw har været indlagt fem gange - efterlyser bedre behandling
Det meste af livet har 22-årige Liw Kaas kæmpet med sin spiseforstyrrelse. Hun efterlyser en behandling, hvor maden og vægten ikke er hovedfokus.
- Jeg ringer til min mor og siger, at jeg ikke kan magte at være her længere, og så bliver hun bange. Men jeg siger det egentlig højt, for at det ikke sker – tror jeg, fortæller 22-årige Liw Kaas fra Randers, der lider af spiseforstyrrelsen anoreksi.
Det har hun gjort i omkring otte år. Hendes vægt svinger mellem 37 - 40 kilo.
- Det eskalerede i syvende klasse. Jeg var på en lejrtur, hvor jeg fik et angstanfald. Hele den uge fik jeg kun et par lakridser og en sandwich. Det var det. Og så kunne jeg mærke, at det dulmede. Jeg tror, det var der, det startede, forklarer hun.
Og hun er ikke alene.
Alene antallet af børn og unge i alderen 0-17 år med spiseforstyrrelser er steget med 52 procent fra 2009 til 2019, viser tal fra det tidligere Social- og Indenrigsministerium.
Hvad er spiseforstyrrelser
En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der er kendetegnet ved, at man har et forstyrret forhold til mad, krop og vægt i et sådan omfang, at det går ud over ens fysiske og psykiske helbred såvel som sociale liv.
- Anoreksi er kendetegnet ved en frygt for at tage på og et stort ønske om at tabe sig. Man undgår oftest at spise og er overdrevet fysisk aktiv for at øge kalorieforbrændingen.
- Bulimi er kendetegnet ved et tab af kontrol over spisning, der fører til overspisninger og er efterfuldt af kompenserende adfærd i form af f.eks. opkastning, restriktiv spisning eller misbrug af afføringsmidler.
- BED er kendetegnet ved tvangsmæssige overspisninger efterfulgt af en stor skam- og skyldfølelse uden kompenserende adfærd.
Kilde: Landsforeningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Den gennemsnitlige debutalder for de tre spiseforstyrrelser
Mangelfuld behandling
I mange år har Liw Kaas derfor været i tæt kontakt med sundhedsvæsenet. Hun har været indlagt fem gange, og hun har for nyligt medvirket i en dokumentar på TV2 ØSTJYLLAND, hvor hun fortæller om sin kamp mod og med anoreksien.
Blandt andet fortæller hun, at hun ikke ønsker at lade sig frivilligt indlægge, fordi den form for behandling, hvor der er så stort fokus på maden, ikke virker – en behandling hun har modtaget fem gange tidligere.
- For eksempel så virker gruppeterapi ikke for mig, når det kommer til min spiseforstyrrelse. Når jeg sidder med andre, der også lider af en spiseforstyrrelse, så bliver jeg bare trigget og måler mig med dem. Så bliver det en form for konkurrence – hvem kan tage mest på, og hvem kan fjerne mest af maden på tallerken uden at spise det, fortæller hun.
Derfor efterlyser hun også en anden form for behandling, hvor der ikke er så meget fokus på ens kost og vægt, men i højere grad på det psykiske.
Landsforening: Skrigende behov for et videnscenter
Og hun står ikke alene. Direktør i Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse og Selvskade, Laila Walter, forklarer, at det er ekstremt vigtigt at fokusere på, at en spiseforstyrrelse har mange symptomer.
- Vi oplever desværre, at nogle bliver afvist i systemet, fordi de ikke er lavt nok nede i vægt, og det er dybt problematisk. Jo hurtigere, man kan sætte ind, og jo mindre, vedkommende har tabt sig, jo større er chancen for, at vedkommende kommer ud på den anden side, lyder det.
Fordelingen
Spiseforstyrrelser rammer oftest piger og kvinder mellem 14 og 24 år, men drenge og mænd kan også udvikle en spiseforstyrrelse. Undersøgelser viser, at kønsfordelingen for spiseforstyrrelser er:
Anoreksi: 10% mænd og 90% kvinder.
Bulimi: 10% mænd og 90% kvinder.
BED: 30% mænd og 70% kvinder.
Kilde: Landsforeningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Og netop dette eksempel kan Liw Kaas nikke genkendende til. Hun og hendes mor opsøgte nemlig psykiatrien, da Liw viste de første tegn på anoreksi, men hun blev sendt hjem igen, da hendes vægt ikke var lav nok.
- Jeg tror, det kunne have hjulpet meget, hvis jeg var blevet taget alvorligt allerede dengang, jeg begyndte at have et anorektisk tankemønster, fortæller Liw Kaas.
Laila Walter efterlyser derfor mere viden på området, så regioner og kommuner bedre kan håndtere personer med spiseforstyrrelser.
- Der er et skrigende behov for et nationalt videncenter, der kan søge internationale erfaringer for at nedbringe dødeligheden blandt spiseforstyrrede, så Danmark kommer i front med at øge helbredelse, fortæller hun.
Det er planen, at regeringen sammen med en række øvrige partier vil styrke psykiatrien med en såkaldt tiårsplan.
Planen skal blandt andet nedbringe brugen af tvang i behandlingen. Der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger.
Går du med svære tanker?
Hvis du sidder med tvangstanker, der kunne tyde på en spiseforstyrrelse eller kender nogen, som viser tegn på dette, så sig det højt.
Du kan kontakte Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade på 70 10 18 18 eller læse mere om det på deres hjemmeside www.lmsos.dk.
De er der for at hjælpe dig igennem det.
Du kan se mere til Liws kamp mod anoreksien i TV2 ØSTJYLLANDs dokumentar i linket nedenfor.
