Frygter trusler under blodprøver: - Der er sket en forråelse
Bioanalytikerne melder sig ind i koret af sundhedspersonale, der oplever trusler fra patienter og derfor er utrygge ved at bære navneskilte.
Det er ikke kun sygeplejersker og andet sundhedspersonale på retspsykiatriske afdelinger, der risikerer at blive udsat for trusler af patienterne, fordi de skal gå med navneskilte.
Også bioanalytikere, der tager blodprøver på helt almindelige blodprøvetagningsambulatorier rundt omkring på sygehusene i Region Midtjylland, oplever trusler fra patienter.
- Det er en meget ærgerlig udvikling. Det er, som om der er sket et skred i samfundet. En form for forråelse, når patienterne bliver pressede. Lidt a la de historier, man hører fra detailhandlen om ekspedienter, der bliver overfuset, siger Karin Vestergaard, der er regionsformand i Danske Bioanalytikere, til TV2 ØSTJYLLAND.
Hun fortæller, at der eksempelvis på Regionshospitalet Gødstrup har været episoder, hvor patienter er blevet så frustrerede over ventetid på at få taget en blodprøve, at de har revet fat i en bioanalytikers navneskilt og taget billeder af navnet.
- For den enkelte bioanalytiker kan det opleves som ret voldsomt. Typisk kender man ikke de patienter, man skal tage blodprøver på, så man har ikke mulighed for at forberede sig på, hvem det er, der kommer ind ad døren, siger Karin Vestergaard.
Patienter kontakter bioanalytikere privat
På alle sygehuse i Region Midtjylland har der også været meldinger om bioanalytikere, der er blevet kontaktet af patienter privat.
- Det kan være ret ubehageligt at blive kontaktet af patienter udenfor arbejdstid. Også selvom patienterne nogle gange bare vil invitere på en date eller lignende. Men det, at man ved, at nogen har noteret ens navn og fremsøgt oplysninger om en, kan være grænseoverskridende, siger hun.
Når nu vi kan rejse til månen, burde det ikke være så svært
Mulighed for pseudonym i 2024
Gennem flere år har sygeplejersker og andet sundhedspersonale efterspurgt mulighed for anonymisering i patientjournaler.
Og i 2021 blev journaliserningsloven da også ændret, men alligevel er der ikke sket noget endnu, og Danske Regioners prognose er, at de skal bruge indtil 2024 på at implementere den.
Men hos Dansk Sygeplejeråd (DSR) forstår de ikke, hvordan det kan tage så lang tid.
- Når nu vi kan rejse til månen, burde det ikke være så svært, har Henrik Ørskov Larsen, der er fællestillidsrepræsentant for retspsykiatrien i Horsens, tidligere fortalt.
Han frygter, at flere kolleger udsættes for chikane eller overfald eller siger op og forlader faget, inden loven implementeres.
Det samme siger DSR's kredsformand i Midtjylland, Anja Laursen.
- Alle kan jo se, at det kan være farligt for personalet. Det er både et landsdækkende og en tværfaglig udfordring, siger Anja Laursen og tilføjer:
- Vi synes, at det går alt for langsomt. 2024 er for langt ude i fremtiden, og der forventer man jo kun at have pseudonymisering klar, ikke mulighed for anonymisering. Men jeg ved ikke, hvordan det teknisk og praktisk skal vurderes, hvem der ikke må få adgang med indførsel af pseudonymisering, siger hun.
Vi er nødt til at passe bedre på vores personale
Kompleks opgave at løse
Danske Regioner har sendt et skrifligt svar på kritikken og fortæller, at pseudonymiserings-projektet er 'komplekst'.
'I første omgang etableres der mulighed for pseudonymisering i patientjournaler og logoplysninger på sundhed.dk og i MinSundhed appen. Løsningen gør, at medarbejdere i sundhedsvæsenet fremstår pseudonymiset for borgeren, når den aktiveres. Regionerne har nedsat et projekt, der skal sikre, at løsningen udvikles, og at der etableres regler, retningslinjer og processer for pseudonymisering. Løsningen forventes implementeret i løbet af 2024.'
Men Karin Vestergaard fra Danske Bioanalytikere mener, at alle medarbejdere selv skal have mulighed for at bestemme, om de vil bære deres fulde navn på navneskiltet.
- Det er ikke nok at indføre pseudonymisering som en mulighed. For hvis patienterne skal screenes, vil man måske nok kunne fange nogle af de retspsykiatriske patienter, men de patienter, som bioanalytikerne møder i ambulatorierne, vil ikke blive opdaget i sådan en screening, siger hun.
Hun mener i stedet, at den enkelte medarbejder skal have lov til at bestemme, om vedkommende vil bære sit fulde navn på navneskiltet eller ej.
- Vi er nødt til at passe bedre på vores personale, siger hun.
