Mormor sendte nødråb midt om natten: Nu kræver hun erstatning til sit barnebarn

Klokken var tre om natten, da Birgitte M. Gabriel sendte endnu en mail til psykiatrien i Randers. I månederne forinden havde hun sendt flere mails om den behandling, hendes barnebarn havde fået på afsnit C.

I ren desperation, raseri og frustration henvender vi os til dig, da ingen (- og især ikke x) reagerer på mine bekymringer og klager, over den måde mit barnebarn bliver behandlet (eller mangel på samme) og tiltalt og omtalt.

- Jeg var så frustreret og ville have det op på ledelsesniveau og få nogen til at gøre noget, fortæller Birgitte M. Gabriel om den mail, hun sendte til afdelingsledelsen i maj 2023. 

Har kæmpet

Hendes dengang 18-årige barnebarn blev indlagt i Randers med en psykose i februar 2023. Siden han var helt lille, har han kæmpet med blandt andet belastningsreaktioner på baggrund af sin autisme, fortæller hun.

- Jeg har i mange år, sammen med min datter, kæmpet for at han skulle få det bedre. Men det blev bare værre, da han blev indlagt på afsnit C.

Ifølge Birgitte M. Gabriel blev der ikke lagt nogen behandlingsplan, og hverken barnebarnet eller pårørende følte sig lyttet til. 

Manglende behandlingsplaner og passivitet i behandlingen er netop nogle af de kritikpunkter, der er blevet fundet i en række journaler lavet af den tidligere overlæge, Kristian Sloth, ved regionens gennemgang.

- Vi fik for eksempel at vide, at han ikke var psykotisk, men det kunne vi jo se, at han var. Det endte med, at han blandt andet udskrev sig selv, og vi blev mere og mere frustrerede, mens han blev mere og mere syg.

Birgitte M. Gabriels barnebarn har været indlagt i Randers ad flere omgange.  

Vil søge erstatning

Da det i september kom til offentlighedens kendskab, at der er risiko for, at patienter, der har været indlagt på afsnit C, har været udsat for fejlbehandling, tænkte Birgitte M. Gabriel på sit barnebarn.

- Jeg blev først lettet, da jeg kunne se i medierne, at lægen var stoppet og regionen ville gå ind og undersøge patientjournaler. Og så blev jeg rasende over, at det har kunnet stå på så længe.

Som pårørende vil hun nu hjælpe sit barnebarn med at søge erstatning.

- Vi mener, han har lidt overlast på grund af manglende behandling og stadig gør det. Det er lang tid, hvor han med den rette behandling og medicin kunne være hjulpet og haft et mere tåleligt liv, siger Birgitte M. Gabriel.

Derfor har hun ringet til den hotline, regionen har oprettet til spørgsmål i sagen.

- Jeg fortalte dem, at jeg tidligere har sendt klager og gjort dem opmærksomme på, at mit barnebarn ikke fik den behandling, han skulle have. Og at det dengang ikke nyttede noget.

Ifølge Birgitte M. Gabriel blev hun bedt om at sende dokumentationen igen.

- Det undrer mig, at jeg selv skal gøre det, for jeg troede de lå sammen med mit barnebarns journaler. Jeg vil jo gerne have, at det indgår i vurderingen af hans journaler, da vi synes, de er meget mangelfulde.

Region Midtjylland er fortsat i gang med at gennemgå de 1500 journaler og sender løbende breve ud til patienter, hvor der er fundet fejl i behandlingen.

- Søg erstatning ved mistanke

Hos pårørendeforeningen Bedre Psykiatri, ser de meget alvorligt på sagen fra afsnit C i Randers. 

- Det er meget utrygt at vide, at det her har fundet sted i den offentlige psykiatri, uden der er blevet grebet ind, og at der ikke er blevet lyttet til klager fra patienter eller pårørende eller bekymringshenvendelser fra kollegaer og andre fagpersoner, siger Jane Alrø, generalsekretær.

Hun har derfor en klar opfordring.

- Hvis pårørende eller patienter har en mistanke om fejl i behandlingen ved den pågældende læge, så opfordrer vi til at søge erstatning via patienterstatningen.

Jane Alrø henviser til, at man i første omgang kan ringe til regionens hotline ved tvivl. Patienterstatningen har modtaget den første ansøgning om erstatning.

Jane Alrø genkender, at det er hårdt arbejde som pårørende at hjælpe med kommunikation og klager.

- Rigtig ofte er det pårørende, som hjælper til i de her sager, fordi de typisk har mere overskud. Det kan være svært for mennesker med psykiske udfordringer selv at overskue og gennemskue, hvordan man klager eller søger erstatning ved fejlbehandling.

Ifølge Bedre Psykiatri er der en stor ulighed, når det kommer til at få erstatning.

Kun 11,5 procent psykisk syge får tilkendt erstatning, mens det gælder hele 24 procent af borgere med fysiske sygdomme.

- Erstatninger er sværere ved psykiske sygdomme end somatiske. Det er sværere at vurdere, om det er den rigtige behandling, man har fået. I dette konkrete tilfælde vil jeg mene, at det i hver enkelt tilfælde skal vurderes, om den behandling de pågældende patienter har levet op til den behandling en erfaren specialist ville give, afslutter Jane Alrø.

I september brød sagen ud i medierne. Her oplyste Region Midtjylland, at de undersøger 1500 patientforløb i psykiatrien i Randers for mulige fejl. Samtidig blev hele afdelingsledelsen fyret. 

Hospitalsdirektør i Psykiatrien i Region Midtjylland, Tina Ebler udtalte ved den lejlighed: 

- Der er fundet fejl. Der er fundet patientjournaler, som er under faglige standarder. Der er også fundet tilfælde i de 13 sager, hvor de faglige standarder ikke er overholdt, sagde hun forleden til TV2 Østjylland.