Kortlægningen af coronavirus afslører mønster i Danmark
Med data fra Danmarks Serum Institut har vi visualiseret epidemiens udvikling siden begyndelsen tilbage i februar.
Når eksperten i smittespredning Kim Sneppen ser det Danmarkskort ovenover, ser han et mønster, der afslører smittens anatomi i Danmark. Han beskriver det selv med det engelske ord “burstiness”, der nogenlunde kan oversættes til “udbrudstendens”.
Og så ser han et udbrud, der, selvom der endnu ikke grund til panik, viser, at det går den forkerte vej i Danmark.
- Det, der sker nu, er ikke drevet af et øget antal tests. Vi har været nogenlunde konstante i antallet af tests siden 10. september. Det tyder på, at hvad vi ser nu, er rigtige tal, siger professor i biokompleksitet Kim Sneppen fra Københavns Universitets Niels Bohr Institut. Det med testantallet kommer vi tilbage til.
Kim Sneppen var en del af den ekspertgruppe, der rådgav regeringen om genåbningen af Danmark efter forårets store udbrud.
- Vi var overraskede over, at det gik så godt, siger han om de lave tal hen over sommeren. De burde ellers være steget sammen med den gradvise genåbning.
Der er nemlig mange ting ved smitten, eksperterne stadig ikke ved.
En anderledes sygdom
En række afgørende øjeblikke i den den danske coronaepidemi viser dog, at den bliver drevet af superspredning. Kim Sneppen peger på, at flere videnskabelige artikler har vist, at mellem 5 og 20 procent af befolkningen står for 80 procent af smitten. Det gør coronavirus “meget mere udbrudsagtigt end en normal sygdom”.
Det viser tallene fra Statens Serum Institut også, når man ser på landkortet, hvor fire af epidemiens højdepunkter stikker særligt ud.
Nye smittede pr. 100.000 indbyggere, 7-dages gns.
Smitten ser ud til at være spredt ud over det meste af landet af de hjemkomne skiturister, men Skanderborg, Gentofte og Greve har reelt de højeste koncentrationer.
- I virkeligheden var der MANGE flere, der var smittet, end kortet viser, siger Kim Sneppen og henviser til de under tusind daglige test dengang. Han anslår selv, at der måske har været 10.000, der har haft sygdommen allerede her.
Nye smittede pr. 100.000 indbyggere, 7-dages gns.
Nu er det tydeligere, hvor de individuelle udbrud blusser op. Det kan endnu ikke kan ses i København, men især i enkelte forstadskommuner, i Korsør og tre steder i Jylland, sker der noget. Eksempelvis uden for Herning, hvor en hingstekåring kommer under mistanke.
- Det er ikke, fordi nogen har gjort noget galt. Det har formentlig været supersprederbegivenheder, hvor nogen har været særligt gode til at sprede smitten, siger Kim Sneppen, der peger på, at smittens udbrudsopførsel gør det umuligt at forudse, hvilken by det næste udbrud kommer i.
Nye smittede pr. 100.000 indbyggere, 7-dages gns.
Opblusningerne fra starten af april forsvinder hen over sommeren, men vender tilbage i august. Her er de to mest markante udbrud i Aarhus og Ringsted drevet af supersprederbegivenheder i det somaliske miljø og blandt udenlandske slagteriarbejdere.
- Vi ved, at slagterier er enormt gode til at sprede smitte. Det er måske kombinationen af fugt og lave temperaturer, siger Kim Sneppen.
Kortvarigt er der ifølge Statens Serum Institut totalt set flere nye smittede med udenlandsk end dansk baggrund.
Nye smittede pr. 100.000 indbyggere, 7-dages gns.
Det, der sker nu, er ikke bare et udtryk for, at vi tester flere. Antallet af daglige tests har ligget højt siden 10. september. Det går den gale vej, siger Kim Sneppen.
- Der er en grund til, at regeringen griber igen. Vi troede ellers, at vi havde fået styr på den omkring de 400 daglige smittede, men lige pludselig hopper den, siger Kim Sneppen, der vurderer, at coronatræthed og efterårsvejret kan være med til, at vi samles mere indendørs, hvor vi ved, at virus spreder sig mest.
Drevet af tilfældigheder
Det animerede kort, der er inspireret af et lignende hos The New York Times, har ifølge eksperten et tydeligt mønster. Virussens udbrud er “enormt tilfældige”. De springer op, omkring 1 procent af befolkningen i området tester positiv, og så dør det ud igen omkring en måned senere.
- Grunden til, at det stopper igen, er, at folk bliver opmærksomme på, at der er et udbrud i deres kommune. Så opfører de sig mere ansvarligt, og så stopper det igen.
Forbuddet mod store arrangementer er med til at holde udbruddene nede i en håndterbar størrelse, når de rammer, siger Kim Sneppen, der dog ser tegn på coronatræthed både i Danmark og i Europa. Undersøgelser fra Aarhus Universitet viser også, at vi er mere socialt aktive, end vi var i foråret.
- Den her dans med corona er ikke så sjov, som den var i foråret.
Antallet af tests skævvrider billedet
Når man ser udviklingen på kortet, bliver det mørkere og mørkere gennem hele perioden.
- Du får det indtryk, at det bliver værre og værre gennem hele perioden, og det er jo ikke rigtigt, siger Kim Sneppen og peger på grafen over antallet af daglige tests.
Antallet af tests hver dag er eksploderet fra under 1000 om dagen til nu over 50.000. Derfor vil antallet af kendte smittetilfælde naturligvis også stige.
I begyndelsen af pandemien var det langt sværere at blive testet end nu, hvor alle - også uden symptomer - kan bestille en tid. Derfor var andelen af de positive tilfælde blandt de testede også højere.
Hvis man fokuserer grafen på udviklingen efter det store udbrud i foråret, bliver den nuværende bekymrende udvikling tydeligere.
Selvom positivprocenten klart har været højere, end den er nu, er den altså steget markant siden de stille dage hen over sommeren.
Selv peger Kim Sneppen på antallet af døde per dag som en bedre indikator for, hvor for voldsomt coronavirus breder sig.
Når man ser på grafen over antallet af døde per dag, er vi stadig kun på en fjerdedel af toppen i april. Det betyder, at det går den gale vej, men heldigvis ikke så hurtigt som i marts. Kurven fortsætter med at vokse ind i april, men det er kun, fordi det tager to-tre uger fra smitte til dødsfald.
Kim Sneppen understreger, at kontakttallet, der anslår, hvor mange hver smittet i gennemsnit får givet smitten videre til, ligger på lidt over ét lige nu.
- Det er ret meget, så der er grund til at passe på.
Med andre ord. Smitten vokser og risikerer at komme ud af kontrol. Vi kan altså ikke slappe af.
Venter på at blive reddet
Selvom han ikke mener, at der er grund til panik, bakker han op om, at vi skal se færre mennesker og bruge maske oftere, så vi ikke behøver gentage den hårde nedlukning fra foråret.
- I slutningen af marts troede vi ikke, at vi kunne stoppe pandemien. Der skulle vi følge den grønne bølge, der er et pænt ord for flokimmunitet. Der var strategien, at vi ikke skulle overbelaste sundhedssystemet. Man drømte ikke om, at vi kunne stoppe den. Men det kunne vi så, siger Kim Sneppen.
Så nu handler det om at holde smitten i kontrol, så så få danskere som muligt kommer til skade, inden vaccinen er klar.
- Vi håber, at vi bliver reddet af gongongen, før vinteren er omme. Og det ser ret godt ud. Der er flere vacciner, der er i fase 3, og formentlig vil nogle af dem virke. Spørgsmålet bliver, hvor godt de virker.
