Mettes autistiske søn mistede alt i en brand - nu efterlyser hun én særlig ting
Da Mette Vinklers autistiske søns bosted brændte, gik hans højtelskede Lego-samling op i røg sammen med resten af hans ejendele. Nu har hun startet en indsamling.
Det var med nød og næppe, at Mette Vinklers 20 år gamle autistiske søn, Daniel Vinkler, nåede ud af værelset på hans bosted Corvia syd for Solbjerg, inden det brændte tilbage i juli i år.
Branden og evakueringen tog i sig selv hårdt på ham. Men værre endnu var, at hans ejendele, og vigtigst af alt hans enorme Lego-samling, gik op i røg.
Hans ting - hvordan de føles i hænderne, hvordan de lyd.er og farven - giver ham en enorm ro. Han kan slet ikke rumme, at han har mistet dem.
Og dét er et større tab for Daniel, end det måske ville være for så mange andre. Grundet hans diagnose betyder hans ting nemlig utroligt meget for ham.
- Hans ting - hvordan de føles i hænderne, hvordan de lyder og farven - giver ham en enorm ro. Han kan slet ikke rumme, at han har mistet dem, og han er langt mere stresset og presset nu, end han har været før, siger Mette Vinkler til TV2 ØSTJYLLAND.
Hun har derfor nu startet en indsamling på sociale medier, hvor hun håber, at venlige sjæle vil sende ham gaver med eksempelvis Lego.
Har mistet roen i hverdagen
Hun ville egentlig gerne selv have betalt for genetableringen af sønnens Lego-samling, men desværre blev der ikke udbetalt et forsikringsbeløb, der kunne række.
- De ting, som han bygger, ville vi andre kun kunne drømme om. Han kan kigge på en landbrugsmaskine i marken og så sætte sig ind og bygge den, så den ligner. Og så har hans projekter altid en eller anden teknisk funktion som for eksempel lys eller motorik, siger hun.
Jeg kan se på ham, hvordan kæben konstant dirrer, fordi han er så mærket af alt det her.
Mens andre bruger Lego som legetøj, bruger Daniel Vinkler ifølge hans mor de farverige plastikklodser som et slags meditationsredskab. Han fordyber sig i dem og udtænker med stor kreativitet omfattende og komplicerede visioner for, hvad de kan blive til.
- Det er hans ro i hverdagen. Det er der han sætter sig, når han bliver stresset eller presset. Den mangler han nu, og det kan man tydeligt mærke. Jeg tør for eksempel ikke være sammen med ham andre steder en bostedet lige nu, siger Mette Vinkler og fortsætter:
- Hvis vi var hjemme hos mig, og hans plan for dagen af en eller anden grund går galt, så vælter det hele. Så kan jeg ikke gå i dialog med ham. Så derfor håber jeg virkelig, at der er nogen, der vil sende ham en lille gave med nogle Lego-dimser. Det ville han blive lykkelig for, og det ville give ham et smil på læben igen.
Har det godt efter omstændighederne
Lige nu har Daniel det efter omstændighederne godt.
Bostedet har flyttet lokaler til 200 meter længere ned ad vejen, hvor han i kælderen har indlogeret sig med en af bostedets ledere, som han har det godt med.
- Der skal ikke meget til, før han føler sig presset lige for tiden. Jeg kan se på ham, hvordan kæben konstant dirrer, fordi han er så mærket af alt det her. Så skiftende personale ville han ikke kunne forholde sig til, siger Mette Vinkler.
