Børn mistede deres far: - Folk skal ikke være bange for at spørge

- Den ene dag var han her, og den anden dag var han væk. Man kan slet ikke forberede sig, siger Hans Østergaard, der er 13 år, til TV2 ØSTJYLLAND.

En vinterdag i 2014 ændrede livet sig for familien Østergaard fra Silkeborg for altid.

Faren Søren fik ondt i hovedet, og to dage senere lå han død på sygehuset med betændelse i hjernen.

- En ting er at miste sin mand, men og lige pludselig at have tre børn, som mangler deres far, det er et ubærligt åg at lægge på sine børns skuldre, siger børnenes mor, Christina Johnsen.

At miste sin far er aldrig noget, man kommer over, men for familien var det at snakke nøglen til at komme videre.

- Når man lige får snakket om det, så er det rigtig rart, for så har man det bare lige lidt ude af verdenen, siger 10-årige Jens.

Jens' storebror, Hans, tilføjer:

- Når man snakker om det, har man ikke længere en klump i halsen.

Hvert år mister cirka 2.000 børn i Danmark en forælder. Derudover mister 150 børn hvert år en bror eller søster.

Snak gør godt

Børnenes mor mistede selv sin far som barn, og det har været afgørende for, hvordan hun har taklet situationen med sine børn.

- Der har været noget at trække på. Jeg kan i hvert fald huske, jeg tænkte, ’jeg ved, at der kommer et liv igen', siger Christina Johnsen.

Og flokkens yngste, Iben, som er otte år, forsøger også som resten af familien at se det fra en positiv side.

- Jeg tænker, ’behøver vi egentlig at være så kede af det’. Kunne vi ikke prøve og tænke ’vi kan jo stadig godt føle, at han er her og følger med én, lige meget hvor man er, siger Iben.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er det afgørende i sorgprocessen, at børn får lov til at snakke om den.

- Det værste, vi kan gøre ved børnene, er at lade vær med at sige noget til dem. Det, de allermest har brug for, er i virkeligheden, at der er nogen, der spørger ind og er forstående, siger landskonsulent i Kræftens Bekæmpelse, Bjørn Ruben Pedersen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Derfor har Kræftens Bekæmpelse nu lavet undervisningsmateriale til lærere og elever på hjemmesiden www.læromsorg.dk. Formålet med hjemmesiden er at klæde børnenes omgivelser godt på til at håndtere klassekammeraters sorg.

- Man kan aldrig nogensinde komme til at gøre de her børn mere kede af det, end de i forvejen er. Hvis vi ikke spørger dem, så går de med den sorg selv. De får ikke lov til at uddybe den, udforske den og blive klogere på den, siger Bjørn Ruben Pedersen.

’Spanden skal tømmes’

Sorgen ligger lige under overfladen, men det er okay, for den eneste måde at klare den på er ved at tage fat i den.

- Det hjælper altid at snakke om det, for spanden skal lige tømmes, og så er man ok igen, siger Jens.

Børnenes mor, Christina, fortæller, at de i familien forestiller sig, at der hele tiden løber tårer i en spand, som man har inde i sig. Når spanden er fuld af tårer, skal den tømmes, så den ikke er så tung at gå rundt med længere.

Spanden fyldes op engang imellem, men det er der ikke noget galt i.

- Det er godt, hvis man får grædt ud, for så betyder det, at det betyder noget for en, og at det er godt, man lige snakker om det. Når man har snakket om det og grædt færdig, så er det som om, man har spist en hel masse pakker af det der megastærke tyggegummi, og så er man bare helt fresh igen, siger Jens.

Sorggruppe hjalp

I tiden efter deres fars død brugte familien lang tid på at deltage i sorggrupper.

- Der var også en masse andre, der havde mistet, så snakkede man lidt om tingene. Det tror jeg, var en af de ting, der har haft allermest indflydelse på, at vi har haft det så godt, siger Jens.

Deres far blev 39 år, og familien glemmer aldrig den dag, hvor han døde, men de vil aldrig stoppe med at snakke om det.

- Folk skal ikke være bange for at spørge ind til det, så bliver det lidt mere underligt, end hvis man ikke spørger ind til det. Vi bliver ikke kede af over det, vi bliver nærmest glade over det, siger Hans.

Og hans lillebror tilføjer:

- Man skal bare forestille sig, at det er en samtale, bare hvor man er lidt mere omhyggelig og snakker om et andet emne, end man normalt vil gøre, siger Jens.