Isabella må ikke hjælpe sårede dyr, selvom hun er bedst til det
Gammel regel stopper en bestemt gruppe fra at hjælpe sårede, vilde dyr, selvom de har mest erfaring. Tosset, mener politiker, som vil have reglen fjernet.
Dyrenes Beskyttelse mangler frivillige vildtplejere, som hjælper vilde tilskadekomne dyr.
Alligevel står Isabella Jensen i Silkeborg med et afslag fra Miljøstyrelsen, efter hun søgte om at lave en vildtplejestation.
- Jeg synes, det er en helt tosset lovgivning. Jeg kan ikke lige helt se en logisk grund, siger hun.
Isabella Jensen er uddannet dyrepasser, har seks års erfaring med rovfugle og arbejdet på vildtplejestationer i både England og Afrika. Hun er falkoner og har en rovfugl - og det er netop det, der står i vejen for tilladelsen.
Ifølge Artsfredningsbekendtgørelsen fra 1994, så bestemmer paragraf 30, at personer og virksomheder, der har hold af rovfugle eller andet vildt, ikke kan få tilladelse til at pleje tilskadekomne vildt.
Det betyder, at alle, som enten har hold af rovfugle eller andet vildt, bliver udelukket fra at kunne hjælpe tilskadekomne vilde dyr som vildtplejere.
Rent Omvendtslev
Hos Dansk Falkejagt Klub har de undret sig over lovgivningen, som de mener, er forældet.
- Vi har en lovgivning, der siger, at netop fordi de er kompetente og specialister på området, så giver vi dem ikke lov. Det er i hvert fald på ingen måde i vildtets interesse, mener formand Morten Stricker.
Artsfredningsbekendtgørelsen
§ 30. Miljøstyrelsen kan bemyndige personer og virksomheder til at pleje tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel omfattet af bilag 6.
Stk. 2. Personer eller virksomheder, der har tilladelse til hold af fugle og pattedyr i medfør af regler udstedt efter § 6 i lov om jagt og vildtforvaltning, kan ikke bemyndiges til at pleje tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel efter stk. 1.
Isabella Jensen mener også, at hendes mange timers arbejde med høgen Loke kun er en fordel som vildtplejer.
- Jeg kan jo læse deres adfærd, og ved, hvordan de har det. Så det er da helt klart en fordel, hvis jeg skulle arbejde på en vildtplejestation. På papiret er jeg den perfekte kandidat, mener hun.
Årsagen til reglen
TV2 Østjylland og Isabella Jensen har forsøgt at få et svar fra Miljøstyrelsen på, hvorfor reglen tilbage i 1994 blev nedskrevet.
I en mail skriver Miljøstyrelsen, at dengang reglen blev lavet, manglede der regulering af både rovfuglehold og pleje af rovfugle. Derfor var der et politisk ønske om at adskille fuglehold og fuglepleje.
Miljøstyrelsen skriver videre, at reglen også blev indført i et forsøg på at bremse smitte af sygdomme som fx fugleinfluenza mellem de vilde rovfuglebestande og dem i hold.
Ifølge danske falkonerer skulle der dog ikke være tilfælde af fugleinfluenza hos deres dyr, ligesom Morten Stricker afviser frygten for, at vilde danske rovfugle bliver solgt illegalt til udlandet.
- Der er ingen falkonerer, der er dømt for faunakriminalitet. Det viser data fra Miljøstyrelsen, siger han.
Isabella Jensen fortæller videre, at hun som rovfugleholder heller ikke kan få tilladelse til at have hjemmehørende danske rovfugle, ligesom rovfuglene i dag er chippet.
Reglerne skal ændres
Morten Stricker mener, politikerne bør kigge på reglerne igen.
- Jeg ville ønske, at man i loven gav Miljøstyrelsen mulighed for at dispensere fra den, siger han.
Dyrevelfærdsordfører fra Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard kalder reglen tosset.
- Jeg synes, det lyder meget underligt. Jeg kan slet ikke forstå det afslag overhovedet, siger hun.
Derfor har Pia Kjærsgaard på baggrund af Isabella Jensens historie nu stillet spørgsmål til Miljøministeren, hvor hun vil kende den fulde årsag til reglen og høre ministerens holdning.
- Ministeren bør fjerne den paragraf, og så synes jeg bare, Isabella Jensen skal i gang med at passe på de her stakkels tilskadekomne dyr, som hun er så god til, siger Pia Kjærsgaard.
Miljøministeren har nu fire uger til at besvare henvendelsen.
