Nu sejler en gammel dame på el

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den berømte turbåd Tranen, der sejler på Silkeborgsøerne, er kommet med på den grønne bølge og har fået el-motor

Dieselmotoren er skiftet ud, så båden, der er fra 1931, nu glider lydløst gennem vandet.

- Alt, der taler ind i at være bedre ved miljøet, giver god mening, siger Tommy Gubi Duelund, der er direktør Fonden Hjejleselskabet.

Tranen er den første af de mange gamle turbåde i Silkeborg, der får dieselmotoren skiftet ud med den mere miljøvenlige model. Derfor er den også et slags pilotprojekt.

- Jeg ved godt, at det ikke er billigt at gå fra diesel og over på el, men på den lange bane er det den eneste rigtige vej, siger Tommy Gubi Duelund.

Tommy Gubi Duelund viser rundt i den nyrenoverede salon på Tranen.

Tranen har ligget på værft i Hvide Sande de seneste syv måneder, hvor den også er renoveret fra ende til anden. Det har kostet tre millioner kroner. 

Den kom retur til Silkeborg i marts og er nu klar til turene med turister til Himmelbjerget og retur hele sommeren.

Tranen kom hjem i marts efter syv måneder på værft i Hvide Sande.

Den grønne omstilling på vandet falder også i god jord hos passagererne.

- Det er godt, de fokuserer mere på klimaet, end de har gjort før. 

- Det er dejligt, der ikke er den larm fra motoren. Man kan nyde naturens lyde, og man kan også snakke sammen, uden at man skal råbe for meget, siger Diane Mckennell, der er med på Tranen og medstifter af Bedsteforældrenes Klimaaktion.

Diane Mckellenn er glad for, at motoren ikke larmer så meget som den gamle på diesel.

Tranen kan sejle cirka 12-15 timer med den nye elmotor, hvis den sejler stille og roligt.

Hjejleselskabet har ambitioner om at gøre flere af deres både klimavenlige, men tør ikke sætte tidshorisont på visionen.

- Vi skal snakkes ved om sæson eller to. Så ved vi meget mere om det. Hele sagen omkring at få de andre gamle damer over på el, kan vi ikke svare på endnu. Det her er et pilotprojekt, som vi lige skal se hvordan fungerer, siger Tommy Duelund.

Se hele indslaget her:

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her