Silkeborg har fået nyt torv: Det er fantastisk flot

I videoen kan du se de glade billeder fra søndag på torvet i Silkeborg.
/

Torvet i Silkeborg er forvandlet. Fra en jordbunke af en byggeplads til et nyt moderne torv med Asger Jorn-kunst.

I weekenden blev det indviet med lokale bands, gøglere, rovfugle-show og mange andre aktiviteter.

Silkeborg Kommune havde inviteret deres borgere til byfest.

- Folk har ventet så længe og være tålmodige, og så ønsker vi at fejre det med et brag, siger Kristoffer Mølstrøm, der er ansvarlig for indvielsen.

Længe ventet

Gravemaskiner har været i gang på pladsen siden sensommeren 2015 for at bygge en underjordisk parkeringskælder, og bagefter gik de i gang med jorden over, som nu er blevet til det nye torv.

Der var inviteret gøglere til at underholde borgerne i Silkeborg.

Ifølge silkeborgenseren Eva Heiberg Andersen har det nye torv været værd at vente på.

Det har været værd at vente på
Eva Heiberg Andersen, silkeborgenser

- Det er fantastisk flot. Længe ventet, men det har været værd at vente på, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Inspireret af Jorn

Torvet er tegnet af arkitekter fra Schönherr og inspireret af kunstneren Asger Jorns formsprog.

Belægningen er inspireret af Asger Jorn.

- Jeg synes, at det smukt og rummer mulighed for aktiviteter - blandt andet soppebassinet, siger Eva Heiberg Andersen fra Silkeborg.

Udover arkitektfirmaet har 2000 borgere budt ind med forslag til, hvordan torvet skulle se ud.

Se mere i videoen øverst i artiklen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her