Arkæologer blæst omkuld: En gravhøj fuld af overraskelser
En gravhøj ved Kildebjerg i Ry åbnede op for fantastiske opdagelser for arkæologerne fra Museum Skanderborg.
I det tidlige efterår, hvor bøgebladene begyndte at skifte fra grøn til orange stak arkæologerne fra Museum Skanderborg spaderne i jorden nær en gravhøj ved Ry.
Leder af den arkæologiske afdeling på Museum Skanderborg, Ejvind Hertz, havde blot tænkt, at de skulle afslutte udgravningerne i løbet af et par uger, men det endte med flere måneder.
Efterhånden som arkæologerne gravede sig længere ned i jorden, dukkede en meget bedre bevaret gravhøj op end først antaget.
Hele området har fra spadestik til spadestik bragt spændende fund, som har givet værdifuld viden om bebyggelse, begravelser og kultiske ritualer fra flere forhistoriske perioder.
- Det er stort for os, fordi vi ikke har noget, der minder om det, siger Louise Søndergaard til TV2 ØSTJYLLAND.
En tidsalder under jorden
Bronzealderen har indtil nu været meget sparsomt repræsenteret i udgravningerne i området for Museum Skanderborg.
Vi kan allerede se, at flere generationer er begravet der.
De lavede to forundersøgelser for at sjusse sig frem til, hvad de ville møde under jorden, men ved hvert spadestik dukkede der nye ting op.
- Vi blev meget overraskede, det var meget større, end vi havde regnet med, siger Louise Søndergaard.
Men ikke kun størrelsen på gravhøjen overraskede Louise Søndergaard, placeringen af gravhøjen undrede hende også.
Normalt blev større gravhøje af højtstående personer bygget op om én central grav. Centralgraven er der, hvor personen er begravet, hvor man så bygger den større gravhøj op omkring.
- Jeg har aldrig hørt om, at der er grave, som ligger i siden af et hus, normalt vil man bygge en gravhøj op omkring en central grav, men centralgraven er aldrig dukket op, derfor vurderer jeg, at husene også har en vigtig rolle, når de byggede gravhøje, siger Louise Søndergaard.
Midten af gravhøjen indeholdt altså ingen centralgrav. I stedet var området fyldt af stolpehuller og gravede grøfter til vægforløb.
De har fundet en decentral grav og to huse, som nu skal undersøges nærmere.
Midt under gravhøjen, der måler omtrent 20 meter i diameter, lå et langhus på 12 meter.
Huset er af en type, man knytter til overgangen fra bondestenalderen til den ældre bronzealder (1800-1500 f.Kr).
Der er få huse af denne type på landsplan, og det er det første af sin art i Museum Skanderborgs område.
Efter dette hus er hele den naturlige bakke, som gravhøjen er anlagt på, blevet pløjet over adskillige gange med ard – den forhistoriske plov, der efterlader karakteristiske spor i overfladen.
Efter denne pløjning er endnu et hus opført, lige hen over den nordlige del af det første hus. Huset her var 15 meter langt.
Kildebjergkvinden
I beboelsesenden af huset mellem ildstedet og husets nordvæg, lå denne imponerende stensætning lå, hvor en kvinde var begravet.
- Bælteplade og dolk er et sæt, der altid indikerer, at det er en kvinde, siger Louise Søndergaard.
Disse fund er en art, som stort set kun eksisterer i bronzealderens periode II (1500-1300 f.Kr).
Graven er af samme type som den, vi kender fra Egtvedpigen, hvilket vil sige, at kvinden var begravet i en knap 3 meter lang udhulet egetræsstamme – en bulkiste.
Måske er graven anlagt oven i det hus, som kvinden selv boede i. Det ser i hvert fald ud som om, det ikke kun har været hensigten at dække graven, men også begge de nedlagte huse med en høj.
Dette tyder på, at området allerede inden højens opførsel har haft en særlig betydning for den slægt, der hørte til her.
Louise Søndergaard tripper for at dykke nærmere ned i alle fundene og finde sammenhængen.
- Jeg glæder mig til at finde ud af hele sammenhængen. Her har hendes slægt en sammenhæng til husene. Vi kan allerede se, at flere generation er begravet der. Det er de sociale erindringer fra den tid, jeg synes er vild. Og hele den sammenhæng, vi begynder at få, når vi vasker keramikken og renser bronzen, siger Louise Søndergaard.
