Maria misser eksamener: Det hele slutter lidt brat

For 15-årige Maria Pfundheller kom det lidt som et chok, at hun ikke skal til de afsluttende eksamener i 9. klasse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Maria Swanstrøm Pfundheller går i 9. klasse på Skanderborg Realskole. Det er lidt underligt, at hun ikke skal til de afsluttende eksamener, synes hun.

Maria Swanstrøm Pfundheller er 15 år gammel, og går i 9. klasse på Skanderborg Realskole.

Her mandag aften meddelte statsminister Mette Frederiksen, at der ikke bliver nogen afsluttende eksamener for 9.klasseselever - her vil årskarakteren i stedet gælde.

- Det var lidt surrealistisk, fordi man altid har tænkt, at man skal slutte 9. klasse af med de her eksamener, og man skal have en sidste skoledag og slutte det med sin klasse, siger Maria Swanstrøm Pfundheller til TV2 ØSTJYLLAND.

Jeg stoler på, at lærerne kan se ud fra alle vores præstationer og give os den rigtige karakter.
Maria Swanstrøm Pfundheller, elev i 9. klasse.

Derfor er det en lidt delt følelse, hun sidder med nu.

- Det er sådan lidt splittet. Jeg stoler på, at lærerne kan se ud fra alle vores præstationer og give os den rigtige karakter og kommentar på, hvad vi er gode til, så vi kan komme godt videre efter 9. klasse, siger hun.

En brat afslutning

Især afslutningen sammen med sine venner, havde hun set frem til.

- Det, synes jeg, er ærgerligt, at det ikke kommer til at ske, fordi nu har man gået 10 år sammen, og så skal det bare slutte sådan lidt brat, siger Maria Swanstrøm Pfundheller.

Hele familien Swanstrøm Pfundheller fulgte med i statsministerens pressemøde mandag aften.

Hendes storesøster Sarah går i 2.g på Skanderborg Gymnasium. Statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte, at de skal til eksamen - men ikke hvordan, det skal foregå.

- Det er selvfølgelig lidt underligt, og man ikke helt ved, hvad man skal forvente, og hvordan man skal forberede sig, siger Sarah Swanstrøm Pfundheller.

 Jeg har det egentlig fint med hjemmeundervisning lige nu og synes, det foregår fint på vores gymnasium.
Sarah Swanstrøm Pfundheller, gymnasieelev.

Hun skal ligesom sin lillesøster stadig fortsætte med hjemmeundervisning efter påskeferien.

- Jeg har det egentlig fint med hjemmeundervisning lige nu og synes, det foregår fint på vores gymnasium. Det er selvfølgelig trist, at man ikke kan være sammen med vennerne på gymnasiet og til sociale arrangementer, men ellers synes jeg, at det er rigtig fint med undervisning, fortæller Sarah Swanstrøm Pfundheller.

Sarah Swanstrøm Pfundheller går i 2.g på Skanderborg Gymnasium.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her