AGFs Toutouh glæder sig over comeback i Superligaen

Den seneste tid har været svært for Youssef Toutouh, og han er glad for endelig at være tilbage på banen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Youssef Toutouh stod uden kontrakt og skiftede til AGF med øjeblikkelig virkning tidligere på måneden på en aftale frem til 2020. Foto: AGF

Søndag var en dag, AGF's Youssef Toutouh havde set frem til i lang tid.

Jeg tror aldrig, jeg har været længere nede psykisk, end jeg var i den tid, inden jeg skrev under med AGF.
Youssef Toutouh, AGF-spiller

Her fik den 26-årige spiller nemlig comeback i Superligaen, da han kom ind til de sidste minutter i 2-4-nederlaget mod FCK i Telia Parken.

Seneste optræden i ligaen var i november 2017, så offensivspilleren glædede sig over at være tilbage på grønsværen.

- Det er noget, jeg har ventet på i lang tid. Det var selvfølgelig utrolig dejligt at spille fodbold igen, men det var ærgerligt, vi tabte, siger Youssef Toutouh.

En svær periode

I starten af oktober skrev Toutouh under på en kontrakt med AGF, efter at han var uden klub siden i sommer. Det har bestemt ikke været en sjov periode.

- Det har været meget svært, også fordi der gik så lang tid. Det er noget, jeg har lært utrolig meget af. Jeg tror aldrig, jeg har været længere nede psykisk, end jeg var i den tid, inden jeg skrev under med AGF.

Toutouh føler sig klar til at bidrage til AGF-holdet, men han erkender, at formen mangler lidt.

- Heldigvis spiller jeg fodbold igen. Min form skal være lidt bedre, men jeg føler, at det går den rette vej. Jeg håber selvfølgelig, jeg kan komme tilbage til mit gamle niveau, og måske endnu højere, siger Youssef Toutouh.

Søndag eftermiddag tabte AGF med 4-2 til FC København i Parken. Den tidligere Silkeborg-spiller Robert Skov stod for to af hjemmeholdets scoringer. Foto: Lars Møller - Ritzau Scanpix

AGF-træner roser Toutouh

Ifølge AGF-træner David Nielsen skiftede han blandt andet Toutouh ind mod FCK for at give ham yderligere motivation til at kæmpe sig tilbage.

Tema:

- Han er stille og roligt på vej tilbage. Det var godt at få ham ind for at se, hvor han er. Vi kan se, at det er en spiller, der stadig har noget drev med bolden, siger David Nielsen.

Cheftræneren mener, at Toutouh arbejder godt for tingene i hverdagen.

- Han er inde i en rigtig god proces, nu hvor han træner godt og er på vej tilbage, siger David Nielsen.

Mustafa Amini elsker at spille computerspillet FIFA '19, og han er så god til det, at holdkammeraterne ikke altid gider ham. Skipperligaen mødte ham tidligere på måneden til en snak over et spil Fifa. Det kan du se herunder.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her