Alle inden døre i eftermiddag

Østjyllands Politi opfordrer borgere i Pindstrup til at blive indenfor tirsdag eftermiddag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det er otte dage siden, branden i Pindstrup startede. Den er stadig ikke slukket. Foto: Per Øxenholt / Ritzau Scanpix

Som vi kunne fortælle i går, er arbejdet med at slukke den store brand på Novopan i Pindstrup i fuld gang, og med hjælp fra en stor knuser, går arbejdet bedre end man turde håbe på i sidste uge.

Ikke desto mindre opfordrer Østjyllands Politi nu via Twitter folk i Pindstrup til at blive inden for tirsdag eftermiddag. Det skyldes, at røgen fra branden forventes at lægge sig lavt ind over byen.

"Der bliver løbende holdt høje med vejrforholdene, og der bliver også jævnligt lavet målinger af røgen med henblik på at afklare, hvordan borgerne skal forholde sig," skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Helt konkret viser prognoserne, at vindforholdene vil ændre sig i løbet af tirsdag eftermiddag, så røgen omkring klokken 16 vil lægge sig lavt ind over byen. Ifølge pressemeddelelsen vil det medføre "større gene for byens borgere".

Hold jer ude af røgen

Derfor anbefaler sundhedsmyndighederne, at man ikke opholder sig udendørs fra klokken 15.30 og henover aftenen. Vindretningen ændrer sig igen sidst på aftenen, så røgen igen vil blive ledt væk fra byen.

Den generelle opfordring går på, at man ikke opholder sig direkte i røgen udenfor i længere tid af gangen.

Hvis man føler ubehag efter at have været i røgen, skal man kontakte egen læge eller vagtlægen.

Hvis man har spørgsmål eller brug for hjælp, kan man søge råd og vejledning på Syddjurs Kommunes hjemmeside eller ringe til kommunens hotline på telefon 2974 8833.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her