Brand på lystbådehavn: 10 både er udbrændt

10 både er tidligt tirsdag morgen udbrændt ved Kaløvig Bådehavn. Her er brandfolkene i gang med slukningsarbejdet. Foto: Øxenholt Foto
/

10 både er tidligt tirsdag morgen udbrændt ved Kaløvig Bådehavn ved Studstrup.

Klokken 05.26 tikkede alarmen ind hos Østjyllands Brandvæsen.

- Der var godt gang i den, da vi kom, siger Bjørn Christensen, der er indsatsleder ved Østjyllands Brandvæsen.

Ifølge indsatslederen er branden formentlig opstået i en af bådene, der ligger side om side på en opbevaringsplads på land med cirka en meter mellem hinanden.

10 både er tidligt tirsdag morgen udbrændt ved Kaløvig Bådehavn. Foto: TV2 ØSTJYLLAND

Det lykkedes at redde nogle både fra flammerne ved at få dem trukket væk fra branden. Men det kunne være gået meget værre.

- Hvis ikke branden var blevet opdaget, var mange flere både gået til, da de står så tæt på hinanden, siger indsatslederen.

VIDEO: Mads Flintholms båd er én af de ti, der tidligt tirsdag morgen blev ramt af en brand ved Kaløvig Bådehavn.

Hvordan branden er opstået, vides endnu ikke. Østjyllands Politi har afspærret området og skal nu forsøge at klarlægge brandårsagen.

Ingen personer er kommet til skade ved branden.

Hundelufter slog alarm

Det var en mand, der var ude at gå en morgentur med sin hund, som opdagede branden og slog alarm. Derefter ringede han til havnekaptajn Allan Rundberg, som skyndte sig derned.

Tidligt tirsdag morgen var brandfolkene i gang med sidste del af slukningsarbejdet, og det er nu op til politiets teknikere at forsøge at klarlægge brandårsagen. Foto: Øxenholt Foto

Det lykkedes Allan Rundberg med et par andre at få flyttet et par både væk fra flammerne. Havnekaptajnen fortæller, at han nu i gang med at finde frem til ejerne af de både, der er udbrændte. Og det er ikke en nem opgave, for der er ikke meget tilbage af bådene.

- Jeg har givet dem, der har både lige ved siden af, besked, og så er vi i gang med at kigge nogle dronebilleder for at finde frem til dem, der har mistet deres både, siger Allan Rundberg.

Han fortæller, at det er første gang, at der har været en episode som denne på havnen, og så opfordrer han alle medlemmer, der skal ned til området, om at parkere på havnens p-pladser og ikke køre hen til vinterpladsen, så politiet har arbejdsro til det videre arbejde med at klarlægge brandårsagen.

Kaløvig Bådehavn ligger lige syd for Studstrup. Foto: Google Maps

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her