Formand for Dyreetisk Råd om udsatte heste: Sult i sig selv er ikke et problem

De seneste dage er debatten om de udsatte heste i Molsbjerge brudt ud i lys luge. Nogle mener, det er dyrplageri at lade hestene græsse frit i den 120 hektar store indhegning året rundt i al slags vejr - uden adgang til anden foder end den, de selv finder.

Omvendt siger Molslaboratoriet, der har hestene, at der føres tilsyn med dyrene, og at de bliver pillet ud af flokken, hvis de bliver syge eller afmagrede.

Og med de love og regler, der gælder i Danmark, er det både dyreetisk og velfærdsmæssigt forsvarligt at bruge heste og andre store planteædere til vildtpleje.

Det siger formand for Dyreetisk Råd, Bengt Holst:

- Det er der slet ikke noget i vejen for. Det må bare ikke gå ud i det ekstreme, så de bliver fuldstændig afmagrede. Det er også det, der ligger i, at man stadigvæk opretholder en vis form for kontrol, siger Bengt Holst til TV2 ØSTJYLLAND.

Love skal ændres

Han sidder også med i den ekspertgruppe, der rådgiver ministeren i forhold til de kommende naturnationalparker ved blandt andet Fussingø.

Han siger videre, at der er nødvendigt at ændre flere love, for at det kan lade sig gøre at bruge dyrene til vildtpleje i de nye nationalparker:

- Skal det her fungere i de nye nationalparker, så er man nødt til at tilrette loven både inden for skovlove, dyrevelfærdsloven og forskellige andre lovgivninger, for at de her processer kan komme til at foregå. Det kan også sagtens gøres på forsvarlig vis, sige han.

Ifølge Bengt Holst handler det om at finde den rette balance mellem hensyn til natur og dyr:

- Man skal jo finde den balance, at man kontrollerer dem tilstrækkelig meget, så de kan undgå lidelser, men man skal ikke nødvendigvis se efter dem hver dag. Og der er det, man lægger op til i den nye lovgivning for naturnationalparkerne, at man kontrollerer på bestand-niveau fremfor på individ-niveau.

Sult er ikke et problem i sig selv

Han mener, det kan lade sig gøre på forsvarlig vis:

- Ja, for der er ikke nogen dyr, der tager skade af at sulte. De må bare ikke sulte så meget, at de kommer til at lide kraftigt.

- Det at føle sult er ikke i sig selv et problem. Det bliver et problem, hvis dyrene bliver så svækkede, at de ikke længere kan bevæge sig derhen, hvor maden er eller holde varmen, siger Bengt Holst.

Er man vant til velplejede heste i stalde, må man forberede sig på at møde et andet syn, når dyrene bruges til naturpleje og i det store og hele overlades til sig selv:

Må acceptere naturens processer

- Man kan komme til at se dyr eller individer, som er tyndere end de andre. Det kan skyldes manglende foder, men det kan også skyldes, at de er blevet syge. Eller har for stor parasitbelastning eller andet, som man ville behandle inde i staldene, men som man ikke kan behandle ude i naturen.

- Det gælder i det hele taget, at hvis vi vil have mere vild natur, så må vi også acceptere de processer, der foregår i den vilde natur. De skal også have lov at foregå - selvfølgelig med visse begrænsninger, men det er også det, der lægges op til, siger Bengt Holst.

Kontrolbesøg førte ikke til kritik

Molslaboratoriet fører selv tilsyn med hestene i området. De fodrer dem ikke, men tager dem ud af flokken, hvis det er nødvendigt.

I vinteren 2019 udtog Molslaboratoriet 14 heste fra bestanden, fordi der var for lidt naturligt foder i forhold til antallet af heste. Men denne vinter har det ikke været nødvendigt.

Efter et uanmeldt besøg tidligere på måneden fandt Fødevarestyrelsen ikke grundlag for at rejse kritik. Ved besøget tilså en dyrlæge sammen med Jeppe Flarup Sørensen, der står for Molslaboratoriets egne tilsyn, seks kreaturer og kiggede ellers billeder og protokoller af resten.