Dyreven om heste i Mols Bjerge: - Det er enormt kritisabelt
Dyrene i Molslaboratoriet har det ikke godt nok, mener Dorthe Brauner Jensen. Hun er klar til at bryde reglerne og om nødvendigt fodre dyrene om vinteren.
Denne artikel er opdateret med fakta om de udsatte heste ved Molslaboratoriet.
Udsatte heste i Mols Bjerge har de seneste dage skabt stor debat. Hestene er sat ud og græsser på 120 hektar land på Djursland for at skabe bedre natur.
Ifølge Molslaboratoriet kan hestene fint klare sig selv.
Men andre mener, at dyrene lider overlast. Enkelte er endda klar til bryde reglerne for at stoppe det, de opfatter som dyremishandling. En af dem er Dorthe Brauner Jensen, der kalder sig selv dyreredder.
Hun mener ikke, at hestene, som Molslaboratoriet i 2016 satte ud i Mols Bjerge, har det godt nok.
- Ikke vant til den danske natur
- Alene af den årsag, at det er nogle dyr, der er blevet plantet her. Det er jo ikke nogen dyr, der er vant til at leve i den danske natur, siger Dorthe Brauner Jensen, som også er frivillig hos foreningen Dyrenes Velfærd, til TV2 ØSTJYLLAND.
- Jeg bliver harm, siger Dorthe Brauner Jensen.
Derfor har hun været med til at anstifte debatten – blandt andet på Facebook.
- Der har jeg gravet mig ned i at skrive omkring det her rewilding, fortæller hun.
Ikke velkommen på Molslaboratoriet
TV2 ØSTJYLLAND møder Dorthe Brauner Jensen på Mols uden for hestenes indhegning, da Molslaboratoriet ikke ønsker at lægge areal til besøget – og ikke har tillid til, at Dorthe Brauner Jensen afholder sig fra at fodre dyrene.
Noget, hun nægter at have gjort tidligere. Hun vil dog heller ikke afvise at gøre det:
- Hvis dyrene stadigvæk sulter i de hårde vintermåneder. Ja, så kunne jeg godt finde på at køre noget hø ud til dem, siger Dorthe Brauner Jensen.
Hestene er sat ud for at skabe bedre natur og mere biodiversitet. De græsser frit på et 120 hektar stort areal. Dorthe Jensen er overbevist om, at det ikke er en korrekt måde at holde heste på.
- Ofrer dyr for insekter
- Man bruger dyrets sult til at spise den uønskede vækst. Derved udsætter man dyret for en lidelse, siger Dorthe Brauner Jensen.
Fakta om dyrene
Lige nu er der 22 heste i området. Der er ikke udtaget nogen denne vinter.
Udover heste er der lige nu 14 kreaturer.
I vinteren 2019 blev der udtaget 41 dyr. Heraf 14 heste.
Der er tre heste tilbage af dem, der i 2016 blev sluppet løs i området.
Hestene er Exmoor-ponyer, der er indkøbt fra en tysk nationalpark og blandt andet også lever vildt i England.
Kunne det tænkes, at det her have noget at gøre med, at du holder personligt af heste? At du synes at heste er nogle søde dyr?
- Nej, det har det ikke. Kreaturer eller heste, det er sådan set lige meget. Det er dyr, der ikke er vant til at være i den danske natur. Det er dyr, man planter bag et hegn, siger hun
Debatten om hestenes velfærd er brudt ud i lys lue de seneste dage. Og står det til Dorthe Brauner Jensen, skal debatten ikke stilne af endnu:
- Det er enormt kritisabelt. Man ofrer nogle dyr, som egentlig var beskyttet af den danske dyreværnslov for at få nogle biller og insekter.
Kontrolbesøg førte ikke til kritik
Molslaboratoriet fører selv tilsyn med hestene i området. De fodrer dem ikke, men tager dem ud af flokken, hvis det er nødvendigt.
I vinteren 2019 udtog Molslaboratoriet 14 heste fra bestanden, fordi der var for lidt naturligt foder i forhold til antallet af heste. Men denne vinter har det ikke været nødvendigt.
Efter et uanmeldt besøg tidligere på måneden fandt Fødevarestyrelsen ikke grundlag for at rejse kritik. Ved besøget tilså en dyrlæge sammen med Jeppe Flarup Sørensen, der står for Molslaboratoriets egne tilsyn, seks kreaturer og kiggede ellers billeder og protokoller af resten.
Gode erfaringer på Langeland
På Molslaboratoriet afviser man alle anklager, om at dyrene mistrives. Og det er ikke kun her, at der går heste året rundt i naturen.
På Sydlangeland har de 15 års erfaring med at holde heste til naturpleje på store arealer, hvor hestene i udgangspunktet skal passe sig selv og naturen.
Ifølge skovrider Jakob Harrekilde holder de alligevel nøje øje med dyrene - ligesom på Mols:
- Som udgangspunkt skal de jo passe sig selv, men vi holder øje med om alt står godt til. Det er både i forhold til, om der er nogle, der er syge - de må ikke lide overlast - og så i forhold til især i vinterperioden, at de ikke bliver for magre, siger skovrider Jakob Harrekilde til TV2 ØSTJYLLAND.
Han fortæller, at hestene ifølge deres erfaring er gode naturplejere, og at man ved hjælp fra kommunen holder et dagligt tilsyn med hestene:
- Vi har et ansvar for at leve op til dyreværnslovens regler. Det gør vi med dagligt tilsyn og et årligt dyrlægetjek, hvor vi fanger alle hestene ind, og så er der en dyrelæge, der kigger på hver enkelt hest.
- Jeg er ikke bekymret for vores heste på Sydlangeland, siger Jakob Harrekilde.
Opfordring: Giv ikke dyrene mad
Jeppe Flarup Sørensen er forvalter ved Molslaboratoriet og står for tilsynet med dyrene. Han opfordrer på det kraftigste folk til at lade være med at give dyrene mad.
- Vores dyr er i princippet vilde. Hvis de lærer, at mad er lig med mennesker, bliver de opsøgende, og det kan blive farligt. Vi håndterer kun vores dyr et absolut minimum for netop ikke at vænne dem til, at mennesker er lig med godt eller dårligt. Det næste er, at hvis nu vores heste af en eller anden grund ikke har ret meget mad i maven en dag og spiser halvanden kilo gulerødder på en gang, så kan det godt ske, at benene vender den anden vej den næste dag, siger Jeppe Flarup Sørensen og tilføjer:
- Hvis folk synes, det er synd for dyrene, skal de melde det til de rette myndigheder. Det er faktisk synd for dyrene at give dem mad, for det gør det kun værre.
