Strid om Mols Bjerge væltede bestyrelsen: - De har en meget lille og smal dagsorden

En strid om Mols Bjerge betød onsdag, at næsten hele bestyrelsen i DN's lokalafdeling i Syddjurs blev skiftet ud. Nu retter den tidligere formand kritik af den nye bestyrelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

OPDATERET

Denne artikel er fredag den 24. september 2021 klokken 19:51 blevet opdateret med citater fra direktør i Danmark Naturfredningsforening, Lars Midtiby.

Onsdag aften blev stort set hele bestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Syddjurs udskiftet. 

Men ifølge den nu tidligere formand har den nye bestyrelse en alt for smal dagsorden.

Ud af en ny bestyrelse på ti personer var otte af dem fra en gruppe mennesker, der var mødt op sammen, angiveligt med målet om at stoppe en naturnationalpark i Mols Bjerge.

Jeg har brugt otte år af mit liv på at gøre den lokalforening til et rummeligt forum, der kan rumme alle synspunkter.
Stig Bredstrup, nu tidligere formand for DN Syddjurs
Stig Bredstrup er efter otte år færdig som formand for DN's lokalafdeling i Syddjurs.

Ifølge lokalafdelingens tidligere formand er det dog også deres eneste mål.

- Det synes jeg var trist, da jeg kan forstå, at de har en meget lille og smal dagsorden om ”rewilding” i Mols Bjerge, siger den nu tidligere formand, Stig Bredstrup til TV2 ØSTJYLLAND.

Rettelse - Titel

Det fremgik tidligere, at Jens Kristoffersen er ny formand. Det er dog ikke rigtig, da bestyrelsen endnu ikke har konstitueret sig.

Den udmelding giver Jens Kristoffersen, der er en del af den nye bestyrelse, dog ikke meget for.

- Vores grund er, at vi ikke har set noget som helst udspil fra den siddende bestyrelse. Hverken for eller imod, siger Jens Kristoffersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Ville gerne samarbejde

Stig Bredstrup fortæller også, at han gerne ville have haft et samarbejde med gruppen, der onsdag overtog bestyrelsen.

- Jeg har brugt otte år af mit liv på at gøre den lokalforening til et rummeligt forum, der kan rumme alle synspunkter. Det ville jeg gerne have fortsat. De er aldrig kommet til os og spurgt om, vi kunne hjælpe med deres kamp, siger han.

Det mener Jens Kristoffersen dog er den tidligere formands egen fejl.

Jens Kristoffersen er den nye formand for DN i Syddjurs, hvor han vil kæmpe for, at der ikke kommer en naturnationalpark i Mols Bjerge.

- Det siger alt. Han har ikke haft fingeren i jorden, siger han.

Stig Bredstrup vil ikke gå så langt som at kalde onsdagens bestyrelsesomvæltning for et kup, da han mener, at grundværdierne stadig består. 

- Det er forgået på demokratisk vis. Hvis man har en håndboldklub, kan nogle mennesker godt overtage bestyrelsen i den håndboldklub, men de får det ikke lavet om til en fodboldklub, siger Stig Bredstup.

TV2 ØSTJYLLAND har fredag talt med direktør i Danmark Naturfredningsforening, Lars Midtiby om linjen vedrørende de potentielle, nye naturnationalparker.

- Det er selvfølgelig vigtigt for os, at der ikke bliver sået tvivl om, hvad Danmark Naturfredningsforenings holdning er, for det her er kernestof. Vi er i en biodiversitetskrise, der er brug or at gøre noget nyt, og der hilser vi naturnationalparkerne meget velkommen.

- Jeg går selvfølgelig ud fra, at når man melder sig ind i Danmarks Naturfredningsforening, så arbejder man efter vores formålsbestemmelser. Og jeg går selvfølgelig også ud fra, at man retter ind efter de beslutninger, som foreningen tager. Og linjen om naturnationalparker er meget klar, siger Lars Midtiby.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her