BSV-træner: Vi kan knække Aalborg i semifinalen

Der venter en svær opgave, når Bjerringbro-Silkeborg i aften møder Aalborg på udebane, men Peter Bredsdorff-Larsen tror på sejren

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix
Af Jacob Kr, sgaard Nielsen og Karsten Smed
I samarbejde med TV MIDTVEST

Bjerringbro-Silkeborg spiller første DM-semifinalekamp i Aalborg onsdag aften.

Peter Bredsdorff-Larsens mandskab er efterhånden blevet vant til at gøre sig gældende i de største kampe herhjemme. Holdet har således spillet sig i semifinalerne i både 2015, 2016 og nu 2017.

Vi tror på, at vi har værktøjerne til at kunne stække de afgørende facetter i Aalborgs spil.
Peter Bredsdorff-Larsen, BSV

I aften venter så en stor mundfuld i form af grundspillets vindere, Aalborg Håndbold, i Gigantium. Men Bredsdorff-Larsen er ikke i tvivl om, at midtjyderne kan knække de nordjyske værter.

– Aalborg har efter en god og stabil sæson fortjent at være med i semifinalen. De vil være en rigtig stærk modstander for os, men det er også en modstander, som vi tror, at vi kan vinde over, siger Bjerringbro-Silkeborg-træneren til klubbens hjemmeside og fortsætter:

– Vi tror på, at vi har værktøjerne til at kunne stække de afgørende facetter i Aalborgs spil. Her tænker vi på deres kontraspil, deres stærke defensive 6-0-forsvar og angrebsaksen med Sander Sagosen og Simon Hald.

Også i europæisk henseende har midtjyderne præsteret fremragende. Som det eneste danske herrehold nåede Bjerringbro-Silkeborg 1/8-finalerne i denne sæsons Champions League.

Første semifinalekamp bliver fløjtet op klokken 19.30 i aften.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her