3. klasseselever har tegnet deres by med et kendetegn: Kan du se, hvilke byer det er?

Børn fra hele landet har foræret dronning Margrethe kunstværker, de selv har lavet, i fødselsdagsgave.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Billedet af dronningen er lavet af børn fra Furesø Kommune. I margueritbrochen ses kommunens byvåben. Foto: Keld Navntoft
Af Simone Kirstine Hansen og Sophie Schou Jensen
I samarbejde med tv2.dk

Har du styr på danske monumenter rundt om i landet? Og er du samtidig god til at fortolke børnekunst?

Så kan du måske uden problemer se, hvilke kommuner der er på tegningerne her i galleriet uden at læse billedeteksten.

3. klasseselever fra alle landets kommuner har nemlig malet deres egen by som gave til dronning Margrethe i anledning af hendes 80-års fødselsdag.

Malerierne indeholder både et portræt af dronningen og et vartegn fra hver kommune.

Dronning Margrethe modtager billederne på Christiansborg Slot tirsdag klokken 10, og du kan følge hele begivenheden direkte på TV 2 og TV 2 PLAY.

Allerede nu kan du få et smugkig på ti af malerierne og se, om du kan gætte, hvilken kommune de er fra?

#1 Hvor er maleriet fra?

Foto: Keld Navntoft

Børn fra Favrskov Kommune har lavet en tegning af dronningen i skoven.

#2 Hvor er maleriet fra?

Foto: Keld Navntoft

En hel klasse fra Horsens Kommune har lavet en tegning, der repræsenterer dronningens passion for abstrakt kunst og Horsens byvåben, som er fortrykt på papiret, men malet over.

#3 Hvor er maleriet fra?

Foto: Keld Navntoft

Cecilie fra Norddjurs Kommune har tegnet margueritter og Jyllands "næse".

#4 Hvor er maleriet fra?

Foto: Keld Navntoft

Maleriet er fra Aarhus Kommune og viser blandt andet museet Aros, som dronningen bærer som krone.

#5 Hvor er maleriet fra?

Foto: Keld Navntoft

Hele 3.y fra  en skole i Odder Kommune har tegnet Centralhotellet i Odder, som er et af kommunens varetegn.

#6 Hvor er maleriet fra?

Foto: Keld Navntoft

Maise fra Randers Kommune har tegnet Sven Dahlsgaards 'Blå Nøgle'.

#7 Hvor er maleriet fra?

Foto: Keld Navntoft

Elever fra Samsø Kommune har tegnet Klokketårnet i Nordby og Samsøfærgen, som begge er nogle af byens varetegn.

#8 Hvor er maleriet fra?

Foto: Keld Navntoft

Elever fra Silkeborg Kommune har tegnet Museum Jorn.

#9 Hvor er maleriet fra?

Foto: Keld Navntoft

En hel klasse fra Skanderbog Kommune har tegnet dronningen ved siden af toppen af Himmelbjerget.

#10 Hvor er maleriet fra?

Foto: Keld Navntoft

William fra Syddjurs Kommune har tegnet dronningen i regntøj, der maler.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her