Disse husstande kan se frem til at få varmechecken ind ad døren

Som følge af en ny politisk aftale, der onsdag er blevet præsenteret, kan cirka 419.000 husstande se frem til en økonomisk håndsrækning på 6000 kroner for at dække de stigende udgifter til gas og varme.

Dermed hæves beløbet, ligesom at kredsen af modtagere udvides.

Tidligere lød checken på omkring 3750 kroner og krævede, at man havde en husstandsindkomst på under 550.000 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag (am-bidrag).

Det er denne grænse, der nu rykkes til 650.000 kroner efter am-bidrag, hvilket er årsag til, at flere husstande også kan se frem til at få fingrene i varmechecken.

- Ruslands invasion af Ukraine har skabt endnu større usikkerhed om varmeregningerne, og rigtig mange danskere er hårdt ramt på pengepungen, udtaler klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) i forbindelse med aftalen, som SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne også har sagt god for.

Den ældste får pengene

Pengene bliver udbetalt automatisk, og det vil efter planen ske til august og september.

I stedet for at man skal ansøge, vil pengene blive udbetalt til dem, der opfylder tre kriterier, fremgår det af aftalen:

• Ens husstand er opvarmet af et gasfyr.

• Ens husstand ligger i et fjernvarmeområde med en gasandel over 65 procent, eller hvis man har en kombination af gas og varmepumper, der giver samme prisstigninger.

• Ens husstand har el-radiatorer eller varmepumper som primær varmekilde, og man oplever en tilsvarende prisstigning.

I det lovforslag, der blev præsenteret på baggrund af den første aftale om varmechecken fra midten af februar, kan man læse mere om de tekniske krav til kriterierne.

Blandt andet at pengene vil blive udbetalt til den ældste i husstanden, og at den beregnede årsindkomst vil bero på ens årsopgørelse for 2020. Dermed er det altså ikke ens indkomst det seneste år, der bliver afgørende, men derimod ens indkomst året inden.

Særligt register er centralt

I lovforslaget kan man også læse mere om de måder og metoder, der kan blive brugt til at finde husstande, der har ret til varmechecken.

Som udgangspunkt vil Bygnings- og Boligregistret – også kendt som BBR – spille en central rolle, fordi det indeholder oplysninger om varmekilder for alle bygninger i Danmark. Registeret er dog ikke komplet, og det er derfor nødvendigt at supplere med andre datakilder, fremgår det af lovforslaget.

I praksis betyder det blandt andet, at boliger, der i BBR per 1. januar 2022 er registeret med angivelsen naturgas som opvarmning, er omfattet, ligesom boliger med angivelsen ”fjernvarme/blokvarme” i feltet ”varmeinstallation” er det, hvis de overholder mindst en af følgende betingelser:

• Boligen er beliggende i et gasforsyningsområde.

• Boligen er beliggende inden for 100 meter af et gasforsyningsområde og er beliggende uden for et fjernvarmeforsyningsområde.

• Boligen er beliggende inden for 50 meter af en gasdistributionsledning og er beliggende uden for et fjernvarmeforsyningsområde.

• Boligen er beliggende uden for fjernvarmeforsyningsområder og er registeret i BBR med samme BFE-nummer som mindst én bygning, der er registeret i BBR med angivelsen ”naturgas” i feltet ”opvarmningsmiddel”.

Derudover vil boliger, der er registeret i BBR med angivelsen ”fjernvarme/blokvarme” i feltet ”varmeinstallation”, og som modtager fjernvarme fra et af de fjernvarmenet, der er nævnt i tabellen i bunden af artiklen, være inkluderet.

Kilowatt-timer i december 2021

Også boliger, der er registeret i BBR med angivelsen ”elektricitet” i feltet ”opvarmningsmiddel”, og, ifølge Energinet, havde et strømforbrug på over 2250 kilowatt-timer i december 2021, samt var registeret med elvarme i Energinets system, vil tælle med.

Endelig gælder checken også for husstande, der i BBR er registeret med ”fjernvarme/blokvarme” i feltet ”varmeinstallation” og som samtidig kan dokumentere, at den primære opvarmningsform i december 2021 var en af følgende:

• Gas

• Fjernvarme fra et af de fjernvarmenet, der fremgår af listen overfor

• Elektricitet, hvis elforbruget i december 2021 oversteg 2250 kilowatt-timer

Muligt at klage

Fordi udbetalingen sker på baggrund af registerdata i stedet for en ansøgningsproces, kan der snige sig fejl ind.

Lovforslaget lægger op til, at det skal være muligt at ansøge bagefter, hvis man mener, at der er blevet begået en fejl i udvælgelsen. Har man omvendt fået pengene udbetalt, og man mener, at det er en fejl fra myndighedernes side, skal de som udgangspunkt ikke betales tilbage.

Det er ATP, der står for selve udbetalingen, ligesom de tidligere har haft ansvaret for eksempelvis at udbetale danskernes indefrosne feriepenge.

Loven gælder ikke i Grønland og Færøerne, og der er tidligere blevet afsat en milliard kroner til varmehjælpen. Med den nye aftale bliver der afsat yderligere en milliard kroner.