Eksperter: Over halvdelen af positive lyntest kan være falsk positive

Hvis man testes positiv i en lyntest, så skal man selv sørge for at følge op med en såkaldt PCR-test i det offentlige testsystem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Lyntest for coronavirus foregår typisk ved en podning i næsen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Af Sebastian Goos
I samarbejde med tv2.dk

De såkaldte lyntest eller antigentest for coronavirus er et vigtigt værktøj i regeringens værktøjskasse til at bekæmpe covid-19, og de skal være med til at danne grundlag for den gradvise åbning af flere skoleklasser i den kommende uge.

Men i disse tider kan over halvdelen af de positive testresultater ved lyntest være et falsk positivt svar. Dermed kan skolebørn risikere at blive sendt hjem i isolation, selv om de rent faktisk ikke er smittet.

Sådan lyder det fra to eksperter i mediet Dagens Medicin.

En af eksperterne er Gorm Lisby, som er overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ved Amager og Hvidovre Hospital. I mange år har han beskæftiget sig med effektiviteten af PCR-test og lyntest, og lige nu er han tilknyttet en landsdækkende undersøgelse af lyntests.

Følg op med PCR

Forklaringen er, at de bedst tilgængelige lyntest har en såkaldt specificitet på 99,8 procent. Det betyder, at 2 ud af 1000 testede vil få et falsk positivt svar.

Hvis der for eksempel foretages 30.000 test og 100 af dem er positive, så vil over halvdelen af de positive test ifølge Gorm Lisby være falsk positive. Problemet er ifølge Gorm Lisby især tydeligt, når der er en lav positivprocent, som faktisk er tilfældet i disse dage.

- Det her betyder for det første, at man skal være særdeles skarp på, at folk, der er lyntest-positive, skal følge op med en PCR-test. For hvis de ikke gør det, så risikerer man at sende folk hjem i isolation, som reelt ikke skulle være hjemme i isolation, siger Gorm Lisby til Dagens Medicin.

Udlægningen bekræftes over for Dagens Medicin af Claus Nielsen, der er afdelingschef i enheden Virus & Mikrobiologisk Specialdiagnostik i Statens Serum Institut.

- Jeg er enig med Gorm Lisby i, at de positive tests bør følges op med en PCR. Dette for at konfirmere det positive resultat og samtidigt, hvis det viser sig, at prøven er sand positiv, at lade prøven indgå i smittehåndteringen og overvågningen af nye varianter af SARS-CoV-2, siger Claus Nielsen.

Anbefalinger bakker op

Hos Sundhedsstyrelsen lyder det i den seneste anbefaling vedrørende hurtigtest fra februar, at test af større dele af befolkningen med de såkaldte antigentest kan være gavnlig i forhold til at kontrollere epidemien. Men man er også opmærksom på udfordringen:

- Afhængigt af smittetrykket kan der være en betydelig andel falsk positive testsvar. Det er vigtigt, at dette håndteres i det konkrete organisering, lyder det i anbefalingen.

I samme anbefaling lyder det også:

- Hvis et positivt svar fra antigentest følges op med PCR-test vil det sikre, at testsvaret er korrekt.

Som led i den gradvise genåbning af landet mandag vil det i enkelte kommuner også være muligt at sende flere elever tilbage i skole. Her er forudsætningen, at eleverne enten lader sig teste med en lyntest eller en PCR-test.

I sidste uge udgav Sundhedsstyrelsen et nyt sæt anbefalinger, der slår fast, at man skal tage en PCR-test hos det offentlige, hvis man testes positiv i en antigentest. Ændringen skyldtes ifølge Sundhedsstyrelsen, at det ikke er muligt at undersøge en positiv lyntest for, hvilken variant af coronavirussen den stammer fra.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her