Enorme solcelleanlæg på vej over hele Danmark - se planerne for din kommune her

Solcelleanlæg er blevet billigere at sætte op og nemmere at tjene penge på. Derfor hersker der lige nu en form for guldfeber rundt om i landet, hvor investorer og udviklere står i kø for at forvandle landbrugsjord til enorme solcelleanlæg.

En opgørelse foretaget af analysefirmaet Kaas og Mulvad for TV 2 viser, at der lige nu er planer om at opføre solcelleanlæg i en hidtil uset skala.

I dag er der opstillet store solcelleanlæg på 595 hektarer rundt om i Danmark, men der er planer om at bygge på yderligere 23.977 hektarer i det åbne land.

Det tal kræver lige en forklaring – for hvor meget er det egentlig, vi taler om?

Hvis vi omregner hektarene til km2, så svarer de 23.977 hektarer til 239 km2. Til sammenligning er hele Møn på 218 km2.

Det er usikkert, hvor mange af planerne, der ender med at blive en realitet – men det er betragtelige landarealer, der er udpeget til at blive forvandlet fra typisk landbrugsjord til solcelleparker.

Noget af det, der kan ende med at spænde ben for et solcelleprojekt, er miljøhensyn, manglende godkendelser undervejs og manglende opbakning fra lokalsamfundet.

Se hvor de store solcelleanlæg er planlagt

Kommunerne er sorteret efter, hvem der ender med have det største areal med solceller.

Hver ■ repræsenterer 10 hektar eller 0,1 km² solceller. Hver klynge repræsenterer en solcellepark - 42 anlæg eksisterer i dag, og 267 anlæg er planlagt:

På tv2.dk kan du se hele listen med de 64 kommuner, der har planer om nye solcelleanlæg.

Farvel til kornmarkerne

Rundt om i landet møder de mange planer om enorme solcelleanlæg i det åbne land modstand i lokalsamfundene. Og en del af modstanderne har samlet sig i den nationale sammenslutning Bevar Danmarks Kulturlandskaber.

- Det er er helt vildt, at der er så mange anlæg, der popper op overalt i hele Danmark. Det vil forandre Danmarks landskab for evigt - i hvert fald i forhold til det, vi kender i dag, siger Heidi Printzen, der er talskvinde for Bevar Danmarks Kulturlandskaber.

Der er planer om at bygge store solcelleanlæg på yderligere 239 km². De nye anlæg vil kunne dække strømforbruget i 5,7 millioner husholdninger.

Hun mener, at det er problematisk, at der er planlagt solcelleanlæg på 239 km2 åbent land.

- Jeg tænker, det er trist. Når vi kører en tur på landevejen og kigger ud over de åbne landskaber, så er vi vant til at se en kornmark eller en rapsmark. Nu vil det være solcelleanlæg, vi kommer til at se. Det er jo vanvittigt store arealer, det drejer sig om - og det betyder, at vi slet ikke får den oplevelse i vores landskaber, som vi plejer at have, siger Heidi Printzen.

Hun foreslår, at man i stedet placerer de store solcelleanlæg, der har en typisk levetid på 30 år, på tagene af industribygninger, langs motorveje og jernbaner eller i industrikvarterer.

- Jeg synes i hvert fald, at man skal sørge for, at man ikke får lavet en skævvridning af Danmark, hvor man får lagt solcellerne ude på landet, hvor vi ikke rigtig kan bruge strømmen og så kan de sidde i København og stikke en glorificeret stikkontakt ind og få hentet grøn strøm ud, siger Heidi Printzen.

Det går for langsomt

Hos Dansk Energi, der er energiselskabernes interesseorganisation, synes man ikke, at det er problematisk, at der er planer om solcelleanlæg på 239 km2 åbent land.

- Det lyder rigtigt fint, men det vi skal have fokus på er, at de rent også kommer op at stå. Det går faktisk ikke stærkt nok, mener Kristine Grunnet, der er branchechef i Dansk Energi.

Kristine Grunnet fra Dansk Energi peger på, at Danmark frem mod 2030 har brug for at fordoble sin produktion af grøn strøm, så der er brug for solcelleanlæggene for at klimamålene. Og dermed er de mange planer om enorme solcelleanlæg nødvendige.

- Det er det, vi har brug for, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling. Vi står over for en elektrificering, og det er vigtigt, at vi har grøn strøm, når vi sætter os ind i vores elbiler, siger Kristine Grunnet.

Alle må ofre sig

Dansk Energi mener ikke, at danskere bør frygte, at landskabet bliver helt ødelagt.

- Jeg er ikke så bekymret. Vi snakker om under en procent af det danske landbrugsareal, så vi taler altså ikke om, at vi skal plante solceller i stedet for fødevarer. Men vi skal have de to ting til at forenes, siger Kristine Grunnet.

Hos Better Energy, der er en af de største opstillere af solcelleanlæg herhjemme, mener man, at danskerne er nødt til at acceptere, at der vil være ulemper ved de store solcelleanlæg.

- Den grønne omstilling kommer ikke uden gener, og vi må alle tage nogle ofre for, at det kan realiseres. Vi har travlt med udrulningen af vedvarende energi, og solcelleparker er det mest oplagte potentiale, vi har. Det er der, vi får den billigste energi fra i store mængder, siger Rasmus Lildholdt Kjær, der er administrerende direktør for selskabet Better Energy.

Mangler styring

Better Energy er langt fra de eneste, der har kastet sig over det lukrative solcellemarked. Mange forskellige investorer står bag planer om at opføre kæmpe solcelleanlæg rundt om i Danmark – og det er de enkelte kommuner, der skal behandle ansøgningerne og tage de nødvendige hensyn til naboer og natur.

Det bekymrer Bevar Danmarks Kulturlandskaber.

- Jeg synes, det er et problem, at vi er så ukritiske med, hvor vi lægger de store solcelleanlæg. Når vi taler med kommunerne, oplever vi, at de er mest bekymrede for, om de kan få projekterne igennem relativt uden modstand og knapt så optagede af, om de er i gang med at ødelægge noget bevaringsværdigt, siger talskvinde Heidi Printzen fra Bevar Danmarks Kulturlandskaber.

Hun efterlyser nationale rammer for, hvor store solcelleanlæggene må være, hvor de må ligge og hvor mange, der samlet set må opføres.

Har du kommentarer eller tilføjelser til opgørelserne, kan du skrive til 1234@tv2.dk.