Hus omringet af vand til alle sider - til sidst kom det også op nedefra

Regnen har været så massiv i Østjylland, at vandet nu kommer op igennem kloakkerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: Mads Ballegaards hus i Silkeborg ligger som en ø, omringet af vand til alle sider. Foto: TV 2
Af Aleksandar Josevski og Mads Otte
I samarbejde med tv2.dk

- Jeg har boet her siden 2003. Vi har oplevet, at der har været vand i haven få gange tidligere, men vi har aldrig oplevet noget som helst på dette niveau før.

Mads Ballegaards hus ligger som en ø, omringet af vand til alle sider.

Rækker af sandsække omkranser huset hele vejen rundt.

De danner den eneste barriere mellem Mads Ballegaards hus i Silkeborg og det vand, som har oversvømmet hele hans have, og som truer med at gnave sig ind mod huset.

VIDEO: Den seneste tids massive nedbør skaber store problemer for en husejer i Lystrup. Se præcist hvorfor i indslaget fra den 19. februar her. 

Har kæmpet med sandsække

Alligevel er vandet nu også trængt ind i huset. Det er bare kommet nedefra.

Men så er der sket det, at vandet er begyndt at løbe op igennem riste og op igennem toilettet i kælderetagen.
Mads Ballegaard, Silkeborg

- Siden i mandags har vi med naboer og venners hjælp kæmpet med at lægge sandsække ud for at sikre huset. Det har også virket, siger Mads Ballegaard og fortsætter:

- Men så er der sket det, at vandet er begyndt at løbe op igennem riste og op igennem toilettet i kælderetagen, siger han.

Mads Ballegaard kæmper for at holde sit hus tørt i Silkeborg. / Foto: TV 2

Vandstanden er steget

Vandet i haven og i kælderen kommer fra det regnvand, som de seneste dage i massive mængder har ramt Jylland.

Vandstanden er steget op igennem Gudenåen og ved Silkeborg Langsø, hvor Mads Ballegaards hus ligger, er vandstanden nu op over 1,60 meter over det normale.

Her kan du hente sandsække i Silkeborg

Borgere der ønsker at gardere dig og sikre sin grund kan få gratis sandsække og leveret sand i indkørslen:

  • Gratis sandsække kan hentes hos Midtjysk Brand & Redning mellem kl. 8-22, Kejlstrupvej 99 C, 8600 Silkeborg, Tlf. 89 70 35 99, mjbr@mjbr.dk.
  • Gratis sand til sandsækkene bestilles hos Entreprenørgården, tlf. 89 70 50 00. Sandet bliver tippet af i din indkørsel. Du skal selv sørge for at fylde sand i sækkene.

 

Kilde: Silkeborg Kommune

Det betyder, at gader og haver er oversvømmet og samtidig siver vand også op fra kloakkerne.

- I morges klokken 7.30 hørte vi mærkelige lyde nede fra toilettet i kælderen. Halvanden time efter begyndte det at komme op igennem risten i kælderen, og en time efter dét kom det op ad toilettet, siger Mads Ballegaard.

Vi håber, vi kan holde det nede, og vi håber på, at vandforsyningen lokalt kan lave en løsning, så vi bremser den del af problemet.
Mads Ballegaard, Silkeborg

Han har kæmpet med at holde vandet fra kloakken nede i toilettet, men kloakvand - i brun farve - er skvulpet ud på kældergulvet.

Ingen hjælp fra vejrguderne

- De sidste tre timer er gået med at rydde ud og sætte ekstra pumper på for at holde vandmassen i kælderen nede, siger han.

- Vi håber, vi kan holde det nede, og vi håber på, at vandforsyningen lokalt kan lave en løsning, så vi bremser den del af problemet.

Mads Ballegaard og andre med vandproblemer skal umiddelbart ikke forvente hjælp fra vejrguderne. Det våde vejr fortsætter nemlig de næste dage.

Samtidig advarer politiet lige nu om, at der er risiko for akvaplaning på flere motorveje.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her