Kristian fra Aarhus overlevede Utøya: Savner opgør med Breiviks ideologi
Kristian Kragh Lundø troede, at der ville komme et opgør med frygten og hadet, som skabte terroristen Breivik. Ti år senere venter han stadig.
Torsdag er det ti år siden, at Kristian Kragh Lundø fra Aarhus måtte flygte for sit liv ved terrorangrebet på Utøya.
Han overlevede. Men her, ti år efter, er han frustreret over alt det, han synes, verden omkring ham har glemt.
- Vi var så enige for ti år siden om, at vi skulle have en snak med os selv, vi skulle forhindre, det kunne ske igen. Vi skulle vise mere kærlighed og omsorg, vi skulle gøre op med hadet.
Læs også:
Det skete bare ikke, synes Kristian Kragh Lundø.
Mærkede kugler suse forbi
Kristian Kragh Lundø var 18 år gammel, da Anders Behring Breivik gik til angreb på Arbejderpartiets ungdomslejr på Utøya 22. juli 2011.
Danskeren stod sammen med sine kammerater på øens teltplads, da han mærkede terroristens kugler suse forbi sit hoved og hørte dem smælde ind i træerne bagved.
Han flygtede og kravlede ned på en smal klippehylde, hvor han så flere af sine kammerater blive skudt og dræbt. Nogle af kammeraterne havde han hjulpet med at finde gemmesteder, andre fik ikke gemt sig godt nok.
Breivik nåede at dræbe 69 personer på Utøya, mens 33 fik livsfarlige eller alvorlige skader. 33 af de dræbte var under 18 år, de to yngste var 14.
Den grove tone
Afstanden mellem holdninger og forskellige befolkningsgrupper er vokset både i Norge og i Danmark, og den grove tone, Kristian Kragh Lundø for ti år siden ønskede et opgør med, oplever han i stedet er blevet normaliseret.
- Efter 22. juli sagde vi, at vi skulle tage et opgør med tankegodset. Det, man i stedet gjorde, var at stramme sikkerhedssituationen, mener Kristian Kragh Lundø.
Rapporter og undersøgelser endevendte de talrige fejl, politiet og myndighederne begik på dagen, og mere overvågning og strammere sikkerhed blev introduceret.
Men opgøret med den højreekstremistiske ideologi, som Breivik var en del af, udeblev ifølge den overlevende dansker.
Frygtede indvandring
Under retssagen mod massemorderen kom det frem, at Breivik så det norske Arbejderparti som den egentlige årsag til indvandringen i Norge, og deri lå hans motivation til at dræbe børn og unge fra partiet.
Han var bange for de fremmede, han ville stoppe indvandringen, hans frygt og had var en del af tragedien.
Man bliver ved med at stigmatisere befolkningsgrupper til et punkt, hvor det bliver normalen. Og så går der politik i det
Og den frygt ser Kristian Kragh Lindø stadig - både i Danmark og Norge.
- Man bliver ved med at stigmatisere befolkningsgrupper til et punkt, hvor det bliver normalen. Og så går der politik i det, mener Kristian Kragh Lundø og henviser til et politisk billede i Danmark, hvor han synes, at politikere fra midterpartier har overtaget en retorik og ideologi, der tidligere var forbeholdt det yderste højre.
Ekstremismen lever i budskabet
I Danmark vurderede Center for Terroranalyse i 2020, at terrortruslen fra højreekstremister er øget og af en karakter, så trusselsniveauet herfra blev hævet fra ”begrænset” til ”generel”.
Det skete, efter at fremmedhadet igen havde manifesteret sig i Norge i august 2019:
I Bærum lidt uden for Oslo angreb den 21-årige nordmand Philip Manshaus en moske, efter han havde skudt sin adopterede stedsøster - dog blev han overmandet, inden terrorangrebet nåede at koste liv i moskeen.
Under retssagen kom det frem, at han var del af det nynazistiske miljø i Norge, og at han i sine egne notater hyldede Breivik:
- Tak Herren for Breivik, uden ham havde det måske været langt værre, skrev Manshaus blandt andet.
I juni 2020 blev Manshaus dømt til 21 års forvaring med en mindstetid på 14 år - en straf for terror, der kan blive forlænget, hvis man til den tid stadig betragter ham som farlig.
- Der var mange, der ikke var enige i Breiviks måde at angribe indvandringen på - men der var også mange, der var enige i budskabet, siger Kristian Kragh Lundø.
Hvordan tager du fat i, at en ung mand er smidt udenfor systemet, træder ind i et ekstremistisk miljø - og til sidst ender han med at begå et terrorangreb? Hvordan tager du fat i det, uden at indse, du selv har fejlet?
Og det er det budskab, vi ifølge den danske overlever skal gøre op med. Han håber, vi som samfund vil tage et tage et opgør med tankegodset, at vi kan lære at håndtere de ydre fløje i det politiske landskab.
- Det er så betændt. Hvordan tager du fat i, at en ung mand er smidt udenfor systemet, træder ind i et ekstremistisk miljø - og til sidst ender han med at begå et terrorangreb? Hvordan tager du fat i det, uden at indse, du selv har fejlet?
Læs også:
Psykiske følger af angrebet
For ti år siden var Kristian Kragh Lundø en af de heldige, der vendte hjem fra Utøya uden fysiske skader.
I sikkerhed på fastlandet skrev han 22. juli 2011 om aftenen en besked på Facebook:
- Jeg er okay. Ville ønske, jeg kunne sige det om alle andre også.
Men selvom han fysisk var i sikkerhed, havde han set andre blive dræbt foran sig. Han havde oplevet noget, ingen burde opleve - og ligesom de fleste andre overlevende har han kæmpet med psykiske eftervirkninger.
Halvdelen af de overlevende har angst
En ny undersøgelse udarbejdet af en forskergruppe ved Norges nationale forskningscenter om vold og traumatisk stress (NKVTS) viser, at næsten halvdelen af de overlevende ti år efter angrebet stadig er plaget af angst og depression.
Lige så mange har problemer med at sove, mens en tredjedel fortsat viser tegn på posttraumatisk stress.
I 2011 boede Kristian Kragh Lundø sammen med sine forældre i den lille norske by Åmot, men kort efter terrorangrebet flyttede han til Danmark for at studere. Det betød, at han gled ud af det sikkerhedsnet, myndighederne i Norge ellers forsøgte at spænde ud under de overlevende.
- Det tog mig lang tid at erkende, at der var nogle ting, jeg ikke selv kunne klare. Da var jeg så langt ude på et skråplan, at det var lige før, det var for sent. Da ramte jeg bunden.
Når krisen og traumet er så stort, så river det alt med sig. Det er ikke bare en bog, der ryger ned fra reolen, det er hele reolen, der vælter
Traumet fra Utøya
Han drak og forsøgte at gemme sig selv og sine virkelige følelser bag en facade. Udadtil så han nok selvsikker ud, men så snart, nogen kom for tæt på, skubbede han dem væk. Så ingen kunne se, hvor skidt det stod til.
Traumet fra Utøya havde blandet sig med alle de andre tanker, en ung mand kan gå og tumle med, og Kristian Kragh Lundø havde svært ved at finde noget at leve for.
- Når krisen og traumet er så stort, så river det alt med sig. Det er ikke bare en bog, der ryger ned fra reolen, det er hele reolen, der vælter.
Mening med livet, ikke i debatten
Meningen med livet fandt han alligevel til sidst i kærligheden, og i dag bor han sammen med sin forlovede i et lille rækkehus lidt uden for Aarhus.
Men han kan ikke finde mening i, at den voldsomme tone i debatten for ham at se er blevet dagligdag, og at selv politikere skriver fremmedfjendske opdateringer på de sociale medier og dermed nærer de ekkokamre, som både Breivik og Manshaus blev inspireret af, siger han.
- Vi skal turde at anerkende vores fejl og gøre op med fjendebilleder. Konkret skal vi moderere vores sprogbrug. Det er ikke en befolkningsgruppes fejl, når noget går galt et sted. Vi er en globaliseret verden, vi bor her alle sammen. Vi kan ikke bare vende ryggen til det faktum, opfordrer Kristian Kragh Lundø.
Og jo, selvfølgelig har politikere ret til at have holdninger i en fri debat. Også skarpe holdninger. Det ved Kristian Kragh Lundø godt.
- Men hvad så, når problemet netop er den måde, der bliver debatteret på? Når selve debatten bliver et problem, er det i min optik et tegn på, at vi har fejlet et sted, mener Kristian Kragh Lundø.
