Nu kan du se din årsopgørelse – her er de vigtigste fradrag

Pandemien får igen i år stor indflydelse på danskernes årsopgørelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Christoffer Laursen Hald/Colourbox
Af Mikkel Walentin Mortensen
I samarbejde med tv2.dk

Så er det igen blevet tid til årets travleste dag på Skat.dk.

Traditionen tro har Skattestyrelsen nemlig åbnet døren på klem, så man allerede nu kan komme ind og se, om man skal have penge tilbage i skat eller ej.

Officielt er det ellers først på mandag, at danskernes årsopgørelser bliver tilgængelige.

Vil man ind og se, om der er plus eller minus på skattekontoen, skal man dog formodentlig væbne sig med tålmodighed. Typisk er den digitale kø for at se sin årsopgørelse timelang både fredag og lørdag.

En guide og to centrale fradrag

Hvis man kommer gennem køen, er det altid en god idé ikke kun at se, om man får penge tilbage, eller om man skal betale restskat - men også at tjekke sine fradrag.

Hvis man er i tvivl om, hvilke fradrag der kan være relevante, har Skattestyrelsen på sin hjemmeside en guide, hvor de med få spørgsmål opridser de fradrag, en person som dig typisk skal være opmærksom på.

Det betyder en del i det samlede resultat af årsopgørelsen
Jan Møller Mikkelsen, underdirektør i Skattestyrelsen, om kørselsfradraget

For rigtig mange danskere vil særligt to fradrag dog være centrale: Kørselsfradraget og håndværkerfradraget.

Hvad er årsopgørelsen fra Skat?

  • Årsopgørelsen er en oversigt over din skat for sidste år. Den kigger bagud og viser, hvad du har haft af indkomst og fradrag og betalt i skat.
  • Årsopgørelsen kommer hvert år i marts, hvor du kan se, om du skal have penge tilbage eller har betalt for lidt i skat sidste år.
  • Skattestyrelsen danner din årsopgørelsen ud fra de oplysninger, de har om dine indtægter, fradrag, banklån og andre forhold, som for eksempel om du har ejerbolig.
  • Skattestyrelsen modtager cirka 92 procent af alle deres oplysninger fra såkaldte tredjeparter. I praksis er det kun cirka otte procent du selv skal indberette.


Ansvarlig for din egen kørsel

Kørselsfradraget hedder formelt set befordringsfradraget, og er kort fortalt det fradrag, du har ret til, hvis du transporterer dig mere end 24 kilometer for at komme til og fra arbejde.

Tidligere lavede Skattestyrelsen en standardberegning ud fra din bopæl og arbejdsplads, men ligesom sidste år skal pendlere igen i år selv indberette deres kørsel til og fra arbejde. Det skyldes pandemien, der har betydet, at mange har arbejdet hjemme i større eller mindre omfang.

- Kørselsfradraget er det fradrag, der bruges oftest på tværs af hele landet, og det betyder en del i det samlede resultat af årsopgørelsen. Derfor lyder der også en klar opfordring til, at borgerne husker at indtaste deres oplysninger, så de får et korrekt fradrag, udtaler Jan Møller Mikkelsen, der er underdirektør i Skattestyrelsen, i en pressemeddelelse.

Kørselsfradragets værdi er på cirka 26 procent, hvilket betyder, at et fradrag på 1000 kroner giver en skatterabat på 260 kroner. De første 24 kilometer, man har for at komme på arbejde, kan man dog ikke få fradrag for, ligesom der skal være tale om lønnet arbejde, hvor der betales AM-bidrag.

Hvordan man tilbagelægger kilometerne, og om man arbejder det samme sted, er dog ligegyldigt. Man skal derfor angive, hvilke dage man mener, man har ret til fradrag for.

Fradrag forhøjet

Det andet centrale fradrag ventes at blive håndværker- og servicefradraget.

Ligesom kørselsfradraget er håndværkerfradragets værdi cirka 26 procent, hvilket vil sige, at en håndværkerregning på 3000 kroner giver en skatterabat på omtrent 780 kroner, hvis man husker at indberette det.

Håndværkerfradraget bliver nemlig ikke automatisk indberettet til Skat, og derfor skal du selv være opmærksom på det.

Særligt denne gang er fradraget vigtigt, fordi loftet er blevet hævet fra 12.500 til 25.000 kroner per person for løn til håndværkere ved energiforbedringer eller klimatilpasninger.

Samtidig blev fradraget til arbejdslønnen for serviceydelser som rengøring, vinduespudsning og visse typer af havearbejde firdoblet fra de sædvanlige 6200 til 25.000 kroner.

Det populære fradrag, der har eksisteret siden 2011, forsvinder dog om ganske få uger. I et forsøg på at afkøle en ”meget, meget varm” anlægsbranche, blev det således sløjfet som en del af finansloven, der kom på plads i december.

Undgået snyd for 340 millioner

I alt er det 4,8 millioner årsopgørelser, der nu er løftet sløret for.

Tidligere kunne man rette det meste selv, men de seneste år har Skattestyrelsen automatiseret en hel del. I 2020 blev det således indført, at man som udgangspunkt kun blev præsenteret for nogle få felter, man kunne rettet i, og at man skulle kontaktet Skattestyrelsen, hvis man vil åbne andet.

Siden er antallet af felter, man selv kan ændre i, blevet endnu lavere, og det har ifølge Skattestyrelsen ført til en millionbesparelse.

I en pressemeddelelse skriver styrelsen, at der fra marts 2020 til marts 2021 blev aktiveret digitale kontroller 1,9 millioner gange, og at det samlet set ”forhindrede fejl og skatteunddragelse for en værdi på mindst 340 millioner kroner, som ellers ville være blevet udbetalt”.

- Da vi begyndte med de digitale kontroller, var det et simpelt system, hvor vi stoppede indtastninger, der for eksempel var ulogiske. Siden har vi udviklet et langt mere intelligent og datadrevet system, udtaler Jan Møller Mikkelsen i pressemeddelelsen.

Det kan du trække fra

  • Kørsel

    Du kan få fradrag, hvis du har mere end 12 kilometer på arbejde hver vej. Altså samlet set 24 kilometer på en arbejdsdag.

    Kører du mellem 25 og 120 kilometer om dagen for at komme på arbejde, kan du trække 1,90 kroner fra per kilometer med undtagelse af de første 24 kilometer. For al kørsel over 120 kilometer er beløbet 95 ører per kilometer. Undtagelsen er visse såkaldte yderkommuner.

    Vær opmærksom på, at det kun er det faktiske antal arbejdsdage, der tæller. Sygedage, kursusdage og hjemmearbejdsdage skal trækkes fra. Og netop hjemmearbejdsdage har fyldt meget for de fleste de seneste to år.

  • Håndværks- og serviceydelser

    Har du fået udført visse håndværks- eller servicesydelser i dit hjem eller i din fritidsbolig, kan du trække dem fra i skat. 

    Konkret kan du trække serviceydelser for 25.000 kroner og håndværksydelser til en værdi af 25.000 kroner fra per person. Beløbene gælder kun for arbejdslønnen, og du skal have betalt elektronisk.

    Hvilke håndværks- eller servicesydelser, der konkret giver fradrag, kan du se her.

  • Boligkøb og omlægning af lån

    Du betaler automatisk ejendomsskat fra den dag, du overtager boligen, selvom det reelt set først skal være fra den dag, du flytter ind. Har du overtaget skødet 1. maj, men først flyttet ind 1. september, er det altså fra september, du skal betale ejendomsskat. Det skal du selv rette. 

    Derudover vil der for de fleste have været udgifter i forbindelse med optagelsen af lån til boligkøbet, der kan trækkes fra.

    Blandt dem er den såkaldte garantiprovision, der er et beløb, du betaler banken for at stille en garanti, indtil realkreditlånet er tinglyst. 

  • Aktier og investeringer

    Hvis du er en af de mange danskere, der har handlet med aktier i 2021, skal du huske at kontrollere, om skattevæsenet har oplysninger om det. Ellers er der risiko for, at du ikke kan få fradrag for tab på aktier, når du engang i fremtiden sælger dem.

    Har du solgt børsnoterede aktier med tab i tidligere år, så kontroller også, at skattemyndighederne har disse oplysninger. 

    Et tab skal anføres med et minus foran beløbet på årsopgørelsen.

  • Donationer og velgørenhed

    Hvis du betaler til en eller flere velgørende organisationer, kan du trække beløbet fra i skat. Den øvre grænse er dog 17.000 kroner. Donationer til forskning kan trækkes fra uden øvre grænse.

    I udgangspunktet er det op til den velgørende organisation at indberette din donation. Det sker derfor helt automatisk, hvis du har oplyst dit CPR-nummer i forbindelse med donationen. Hvis du ikke har, skal du selv indberette beløbet. 

  • Kost, logi og småfornødenheder

    Har du været 'sendt ud' for dit arbejde i mere end 24 timer til et sted, hvor du ikke har haft mulighed for at overnatte hjemme, er det muligt at få et fradrag til kost og logi. Der er dog en række krav. 

    Din arbejdsgiver må for eksempel ikke dække dine udgifter, du skal ikke have modtaget en skattefri godtgørelse fra din arbejdsgiver, og så må du heller ikke have udlejet din sædvanlige bolig, mens du er bortrejst.

    Du kan læse mere om fradragene for diæter her.

  • Renteudgifter

    Renteudgifter til realkredit- og banklån bør blive indberettet automatisk, men der kan ske fejl. Har du et lån med en anden person, og er lånet ikke lige fordelt, skal dette rettes, da skattemyndighederne tager udgangspunkt i, at I hver hæfter for halvdelen af lånet – og dermed renterne.

    Endelig kan du få fradrag for dine renteudgifter, hvis du har optaget lån hos privatpersoner. Det kræver dog, at du oplyser til skattemyndighederne, hvem du har lånt pengene af. Disse renteudgifter indberettes ikke automatisk, og du skal derfor selv indtaste oplysningerne.

    Bemærk desuden, at minusrenter kan trækkes fra i skat, men at disse bør blive indberettet automatisk.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her