Rekordvådt efterår er et klimasignal
Eksperterne har længe sagt, at vi vil få mere nedbør, og dette efterår har været det mest regnfulde nogensinde.
Selvom der er mere end en uge tilbage af efteråret, er det allerede blevet det vådeste af slagsen nogensinde målt i Danmark.
Regnmålerne rundede torsdag aften 328 millimeter og slog dermed rekorden fra 1967. I et gennemsnitligt efterår falder der 228 millimeter.
Den store nedbørsmængde er et såkaldt klimasignal. Altså med stor sandsynlighed en konsekvens af den globale opvarmning.
Om det er en direkte konsekvens, kan ikke siges med 100 procents sikkerhed, for det kan være en statistisk tilfældighed. Det passer bare rigtig godt med de forventninger, eksperterne har til klimaforandringerne på i hvert fald to punkter.
Det er i hvert fald et signal på, hvordan vores vinterhalvår kan komme til at se ud i fremtiden.
For det første forventer eksperterne en stigende mængde nedbør i efterår og vinter. For det andet forventer eksperterne, at vejrmønstrene i stigende grad låser sig fast. Altså at det samme vejr vil blive ved i længere periode, og det våde vejr herhjemme har stået på stort set uafbrudt siden september.
- Vores vejr er allerede blevet vådere. Modellerne viser, at det især er i vinterhalvåret. Om lige præcis det her efterår er et klart signal på klimaforandringerne, er lidt tidligt at sige, men det er i hvert fald et signal på, hvordan vores vinterhalvår kan komme til at se ud i fremtiden, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Peter Tanev.
Det er ingen overraskelse
Den danske klimaprofessor og hovedforfatter til FN’s seneste klimarapport, Sebastian Mernild, er ikke overrasket over, at vi sætter endnu en vejrrekord, der peger i retning af klimaforandringer.
Han fortæller, at tallene siden 1874, hvor den systematiske måling af nedbør begyndte, og frem til nu viser, at der falder omkring 110 millimeter mere regn om året end for hundrede år siden.
- Alene i det perspektiv vil man forvente, at vi får flere ekstremrekorder for nedbør, siger han.
Det hænger sammen med den globale opvarmning. Den varmere atmosfære kan rumme mere fugt, og det kommer til at falde som nedbør over os i vinterhalvåret.
- Generelt siger vi, at vi får mere vand oppefra og ned, mere vand nedefra og op samt mere vand ind fra siden. Det vil sige mere regn, højere grundvandsspejl og et stigende hav. Vi bliver påvirket fra alle tre sider, forklarer Sebastian Mernild.
Selvom vejret skifter, kommer der mere nedbør
Eigil Kaas, klimaprofessor ved Niels Bohr Instituttet, vil godt kalde det rekordvåde efterår for et klimasignal, men han understreger samtidig, at vejret skifter fra år til år.
- Der er jo ikke rekord hvert år. Det en kurve, der går op og ned hele tiden, men den er opadgående, siger han.
Læs også:
Og det meget våde efterår passer helt med beregningerne af, hvad der sker, når klimaet bliver varmere.
- Det generelle billede er, at det bliver vådere og vådere, og dermed vil der komme flere rekorder. Det har helt sikkert noget med globale klimaændringer at gøre, siger han.
