Tandlæger lukker for alle ikke-kritiske behandlinger

Det bliver ikke muligt at få foretaget eksempelvis tandeftersyn og tandrensninger de kommende måneder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det bliver ikke muligt at få foretaget tandeftersyn og tandrensninger de kommende måneder. Arkiv Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Af Mikkel Secher og Mads Otte
I samarbejde med tv2.dk

Landets tandlæger lukker de kommende tre måneder ned for alle ikke-kritiske behandlinger.

Det sker på baggrund af en ny instruks fra Sundhedsstyrelsen i lyset af den aktuelle situation med udbrud af coronavirus, oplyser Tandlægeforeningen til TV 2.

Tiltaget er tirsdag blevet meldt ud i en mail til alle landets tandlæger.

Af mailen fremgår det blandt andet, at der lukkes for de almindelige behandlinger som undersøgelser og tandrensninger, skriver Vejle Amts Folkeblad, der har læst den rundsendte mail.

Danskerne kan dog fortsat gå til tandlægen og få behandling ved for eksempel tandpine, der anses som en kritisk behandling.

Desuden fortsætter tandlægerne behandlinger, som "ved udsættelse vil stille patienten ringere prognosemæssigt eller forværre sygdomme".

Ikke sygdom

Lukningen for ikke-kritiske behandlinger gælder fra tirsdag 17. marts og foreløbig frem til 30. juni, fremgår det af mailen.

Det er ydelser i sundhedsvæsnet, men ikke kritiske funktioner, når der ikke er tale om sygdom.
Søren Brostrøm, direktør, Sundhedsstyrelsen

Allerede lørdag fremhævede Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, kosmetisk kirurgi og tandplejninger som eksempler på ikke-kritiske funktioner i sundhedsvæsnet, som man fra myndighedernes side ville vejlede i ikke skulle gennemføres.

- Det er ydelser i sundhedsvæsnet, men ikke kritiske funktioner, når der ikke er tale om sygdom, forklarede han i et interview med TV 2.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her